
I morgen tirsdag skulle Bornholm og Hammershus have lagt jord til vindtopmødet Baltic Energy Security Summit. Her skulle Mette Frederiksen, formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, EU's energikommissær, Kadri Simson, Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, Litauens præsident, Gitanas Nauseda, Letlands premierminister, Krisjanis Karins, Estlands premierminister, Kaja Kallas, Finlands statsminister, Sanna Marin samt landenes energiministre og repræsentanter for energiselskaber og elsystemoperatører i Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Sverige og Tyskland deltage.
Det vil de stadig, men statslederne og embedsmændene skal ikke længere til den bornholmske slotsruin for at diskutere fremtidens ambitioner for havvind i Østersøen.
En strejke vanskeliggør således transporten til Bornholm for de mange internationale deltagere. Siden fredag har Bornholms Lufthavn været lukket grundet en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse blandt driftsmedarbejderne, der er organiseret i 3F.
Den strejke ser ikke ud til at være afsluttet inden tirsdag, hvorfor man nu har set sig tvunget til at flytte topmødet til en anden lokation.
Den lokation bliver statsministerens embedsbolig Marienborg nord for København, erfarer DK Vindkraft.
DK Vindkraft har været i kontakt med EU Kommissions kontor i Danmark, som henviser til Statsministeriet. Statsministeriet vil ikke kommentere på historien, men oplyser til DK Vindkraft, at der kommer en melding ud om topmødet senere mandag.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.