DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Udviklere skal have mulighed for at trække kabler direkte fra VE-anlæg til eksempelvis PtX-anlæg. (Arkivfoto.)
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lovforslag vil muliggøre nærhed mellem elforbrug og elproduktion og aflaste elnettet

En ændring af elforsyningsloven, som skal skabe bedre rammer for produktionen af nye grønne brændstoffer og en bedre og mere fleksibel brug af vores elnet, er torsdag blevet første behandlet i Folketinget.
23. FEB 2023 14.25
Energi
Politik
Power-to-X
Transport

Klimamålene kræver færre udledninger, flere grønne teknologier – og ikke mindst en omfattende elektrificering med vedvarende energi.

Det sidste stiller et nyt lovforslag skarpt på. Ændringerne i Elforsyningsloven, som i dag er blevet førstebehandlet af Folketinget, skal styrke samplaceringen af elforbrug og elproduktion og dermed på samme tid aflaste elnettet og sætte fart på elektrificeringen, oplyser Klima- Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Samplacering betyder, at elproduktion og elforbrug placeres tættere på hinanden, eller placeres et sted, hvor der er ledig kapacitet i elnettet. Med andre ord betyder mere samplacering et mindre behov for at udbygge og forstærke det kollektive elnet.

- Den grønne omstilling er vores motor. Men ligesom vi ikke kan køre bilen uden karosseriet, kan vi ikke komme i mål med den grønne omstilling uden elektrificering af samfundet. Ændringerne i elforsyningsloven skaber bedre rammer for elektrificeringen ved bl.a. at styrke vilkårene for samplacering af elforbrug og elproduktion. Det vil på samme tid aflaste elnettet og sætte fart på elektrificeringen på en omkostningsef-fektiv måde, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Et af de konkrete tiltag i lovforslaget er at tillade at store elforbrugere og elproducenter selv kan etablere direkte el-forbindelser (også kaldet direkte linjer), så de fremover kan koble elproduktion og elforbrug sammen, og dermed kan aflaste det kollektive elnet og reducere behovet for forstærkning. Det kan fx være en direkte linje mellem et PtX-anlæg og en solcellepark.

Intentionen bag lovforslaget er tidligere blevet rost af erhvervsorganisationen Green Power Denmark. Organisationen mener dog, at der er for mange usikkerheder ved lovforslaget.

- Regeringen efterlader en usikkerhed for investorer og netselskaber, som i værste fald vil forsinke udviklingen. Hvis lovforslaget skal få den ønskede effekt, skal vi have klarhed om de konkrete regler hurtigt, siger Kamilla Thingvad, direktør for energiproduktion i Green Power Denmark, tidligere udtalt.

Lovforslaget er bl.a en opfølgning på PtX-aftalen fra 2022 – og der lægges op til, at det træder i kraft d. 1. april 2023.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/lovforslag-vil-muliggoere-naerhed-mellem-elforbrug-og-elproduktion-og-aflaste-elnettet

GDPR