HELSINGØR: Helsingør Byråd har vedtaget lokalplanen for en solcellepark på 60 hektar ved Skibstrup uden for Ålsgårde. Projektet, der er planlagt af det kommunalt ejede Forsyning Helsingør i samarbejde med European Energy, skal kunne levere strøm svarende til 20 pct. af kommunens elforbrug. Forberedelserne til solcelleparken har været undervejs i fem år. Det skriver Sjællandske Nyheder.
På byrådsmødet stemte et flertal bestående af Konservative, Socialdemokratiet, Radikale, Enhedslisten og SF for lokalplanen. Kun en eventuel afgørelse i et klagenævn kan nu forhindre realiseringen, hvis parterne bag fortsat vurderer, at det er økonomisk rentabelt. Projektet har mødt kritik for både sin proces og placering. Mette Lene Jensen (V), der er formand for Klima- og bæredygtighedsudvalget, udtrykte under debatten tvivl.
- Processen har været mindre god, man har købt grunden før, man har besluttet noget. Vi har ikke haft andre placeringer i spil. Projektet er dog blevet bedre end først med bedre hensyn til omgivelserne sagde hun ifølge lokalmediet.
Modstandere af projektet tæller bl.a. DF, Danmarksdemokraterne og Moderaterne. De blev dog nedstemt, og skal håbe på at klagenævn vender tomlen ned til projektet. Det er sket tidligere en tidligere lokalplan blev i 2023 underkendt af Planklagenævnet på grund af manglende redegørelse for påvirkningen af den fredede spidssnudede frø. Det vides endnu ikke, hvornår anlægsarbejdet af solcelleparken kan begynde.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.