MAN Energy Solutions i Zürich er allerede i gang og leverer allerede i dette år verdens første havvarmepumpe kølet med CO₂ til DIN Forsyning. Varmepumpen kommer til at blive den grønne omstilling, når den i april 2023 skal være med til at erstatte det kuldrevne Esbjerg Værket. H2 Energy derimod satser på at påbegynde arbejde til et 1 GW PtX-værk i Veldbæk lige udenfor byskiltet til Esbjerg.

Hvorfor lige to virksomheder fra Schweiz er har landet opgaver i Esbjerg, kunne måske være fordi alpelandet for tiende år i streg er blevet kåret som mest innovative land i verden som World Economic Forum WEF i efteråret 2021.

Alle journalister der har lavet interviews i Tyskland på tysk ved, at det kan være relativt formelt sammenlignet med Danmark. Man siger ikke ”du” til hinanden, og det ændrer sig sjældent under interviewet. Sådan var det ikke i Schweiz på min reportagetur til Zürich – kemien passede som fod i hose, og vi var lynhurtigt dus.

Hos MAN Energy Solutions blev jeg budt velkommen af business developer Raymond Decorvet og kommunikations- og marketingschef Roberto Rubichi, der forklarede grundigt om MAN ETES, der er navnet for havvarme-løsningen, der er på vej til Esbjerg. På vejen rundende vi dog også emner som pensionsalder og vores nationer forskellige holdninger til suppe under frokosten.

Den skulle vi have spist i MAN Energy Solutions kantine – men mit danske coronapas blev ikke godtaget. Ideen om at tage maden med tilbage til mødelokalet – blev hurtigt skudt ned af Raymond Decorvet, for det skulle være hyggeligt.

Så en udsøgt restaurant i nabolaget blev valgt i stedet, og her blev det danske coronapas godtaget.

Dagen forinden hos H2 Energy var stemningen under interviewet med direktør Clifford zur Nieden også i top. Han fremhævede, at valget var faldet på Danmark til PtX-værket, fordi anlægsarbejde foregår ukompliceret i Danmark.

Den kulturelle indflydelse

På CBS forsker ph.d Bjarne Ørsnes i det tyske sprog og interkulturel kommunikations, og han kan give en kulturel vurdering på, hvorfor to schweiziske firmaer står bag to projekter i Danmark.

- Schweizere er generelt kendt for at være meget internationalt orienterede, og det kan skyldes, at det er en sprogligt og kulturelt ret broget nation og så samtidig et lille land, der skal klare sig på egen hånd. Noget lignende kunne gælde for de skandinaviske lande og Holland, som også er små lande med små sprog, forklarer Bjarne Ørsnes.

Også min forundring over at være lynhurtigt at være blevet dus med kilderne i Schweiz er der en oplagt forklaring på.

- Det gælder også generelt, at Schweizere er hurtigere til at bruge “du” end tyskere - men det er igen afhængigt af mange faktorer. I nogle brancher er man også i Tyskland hurtigere til at bruge “du” end andre, og det afhænger selvfølgelig også at samtalepartnernes alder. Man kunne igen forestille sig at det spiller en rolle, at Schweiz er en speciel nation med flere offcielle sprog og kulturer. Schweiz er også specielt ved det udstrakte direkte demokrati og ved at have en speciel regeringsform med syv ligeberettigede medlemmer, der vælges af de to kamre for en 4-årig periode. Schweiz går for at være et eksempel på konsensdemokrati eller konkordansdemokrati. Der lægges altså stor vægt på at være “inkluderende” over for de enkelte sprog og kulturer. Måske fører det til at man hurtigere bruger en fælles tiltaleform, siger Bjarne Ørsnes og understreger det er hans umiddelbare vurdering.

Og det gør, at schweizerne og danskernes stil passer specielt godt sammen.

- Det gør den nok for så vidt som, at danskere har ry for at være meget åbne til at diskutere alt og sætte spørgsmålstegn ved alt. Udgangspunkterne kan dog stadig godt være forskellige: hvor schweizerne søger at etablere enighed på mellem forskelligheder, kan danskernes frie diskussionsstil også være udtryk for, at alles mening er lige god, og at vi skal diskutere alles bidrag - altså mere udtryk for en egalitær holdning end for en holdning, der søger enighed/konsensus. I hvert fald kan resultatet i en mødesammenhæng godt være den samme, lyder forklaringen fra forskeren.

Han kan endda henvise til relevant tysk forskning, der giver en ide om forskelligheden mellem tyskere og schweizere.

- Artiklen viser at schweizere ved møder bruger mere tid på at diskutere, stille spørgsmål og høre hinandens meninger, inden man når frem til at formulere et konkret beslutningsforslag. Forfatterne siger, at tyskere i højere grad tenderer mod at fremlægge forslag og så diskutere dem. Den schweiziske tilgang kan så også netop ses som et forsøg på at opnå konsensus, altså en fælles forståelse inden man går videre til egentlige beslutninger, lyder det fra Bjarne Ørsnes om forskningsartiklen fra Braunschweig Universität.

Kulturelle ligheder: Fra Zürich til Esbjerg