Mens klimakrisen buldrer derudaf, virker Kina ikke til at have en større grøn omstilling på tegnebrættet. Kina både godkender og bygger nye kulkraftværker i afsindig højt tempo. Det viser en rapport fra klimaorganisationerne Centre for Research on Energy and Clean Air (Crea) og Global Energy Monitor (Gem).

Ifølge rapporten blev der skruet markant op for projekter med kulkraftværker sidste år. Antallet af tilladelser til nye kulkraftværker var i 2022 på det højeste i syv år. I alt blev kulkraftværker med en samlet kapacitet på 106 GW godkendt. Det svarer til to store kulkraftværker om ugen.

Det blev ikke ved tilladelserne. For Kina er godt i gang med at bygge de dusinvis af nye kulkraftværker rundtom i landet.

Går imod løfter

Udviklingen virker paradoksal. For Kinas præsident, Xi Jinping, har lovet, at landet vil mindske forbruget af kul i årene 2026-2030. Ifølge planen skal CO₂-udledningen fra verdens største udleder desuden toppe i 2030.

Hvis planen skal overholdes, bliver de mange nye kulkraftværker ikke til meget gavn. Det siger Lauri Myllyvirta, som er chefanalytiker ved Crea.

- Hvis Kina skal leve op til sine klimaforpligtelser, så vil disse nye kulkraftværker ende som kortlivede og ret ubrugte dårlige investeringer, siger han i en meddelelse.

Mange af kulkraftværkerne gik fra at være på tegnebrættet til at være under konstruktion på ingen tid i 2022. Projekterne fik lyngodkendelser. Det forklarer Flora Champenois, som er analytiker i Gem.

- Kina fortsætter med at være den grelle undtagelse i det ellers globale fald i etableringen af kulkraftværker. Farten, hvormed mange af projekterne gik fra tilladelse til konstruktion i 2022, var ekstraordinær. Mange projekter dukkede op, fik tilladelser, fandt finansiering og nåede første spadestik på få måneder.

- Den type proces giver meget lidt plads til ordentlig planlægning eller at overveje alternativer, siger hun i en erklæring.

Grøn energi og faldende efterspørgsel kan stoppe brug af kulkraft

For mange af de nye kulkraftværker gælder, at de skal ligge i områder, hvor der i forvejen er overkapacitet af energi. De formodes derfor ifølge rapporten at have til formål at øge stabilitet og mindske risikoen for større strømsvigt. I september 2021 oplevede Kina en bølge af strømsvigt som følge af mangel på kulkraft.

Derfor betyder de mange ekstra kulkraftværker ifølge rapporten "ikke nødvendigvis", at brugen af kul eller udledningen af CO₂ fra energisektoren vil stige i Kina.

Hvis væksten inden for brugen af fossilfrie energikilder som sol, vind og atomkraft fortsætter, og efterspørgslen på energi samtidig aftager, kan brugen af kulkraftværker mindskes, påpeges det.

Det peger dog ikke i den retning, selv om Kina udvidede kapaciteten fra vind og sol rekordmeget sidste år. De to energikilder kan nu klare to procent af landets efterspørgsel på energi. Det ventes at stige endnu mere i år. Men det vil ikke være nok til at klare Kinas stigende efterspørgsel på energi uden fossile brændsler.

Svært at opnå klimamål

Generelt er det svært at se Kinas klimaløfter være i overensstemmelse med satsningen på spritnye kulkraftværker. De mange nye kraftværker vil gøre det sværere og dyrere at opnå klimamålene, lyder det i rapporten.

Det fastslås, at hvis Kina for alvor skal mindske sine udledninger, kræver det, at landet begynder at udfase kulkraftværker i stedet for at bygge flere.

Værste scenarie er ifølge rapporten, at "presset fra politisk indflydelsesrige ejere" for at bruge de mange nye kulkraftværker vil forhindre en modernisering mod renere energiproduktion i Kina.

Det vil føre til en stor stigning i Kinas CO2-udledninger i dette årti og underminere den globale klimaindsats, hedder det.

/ritzau/

Kulkraftværker skyder i vejret i Kina