DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Kriseramt havn forsøgte at få Stena ind som medejer

Frederikshavn Havn var i realitetsforhandlinger med Stena-koncernen om et medejerskab i forsøget på at redde den økonomisk trængte havn.
5. MAR 2025 14.51
Erhverv
Havne
Økonomi

Den netop offentliggjorte advokatundersøgelse fra Bech-Bruun afslører, at Frederikshavn Havn i månederne op til kommunens overtagelse var i seriøse forhandlinger med Stena-koncernen om et muligt medejerskab. Formålet var at sikre havnens fremtid og undgå en kommunal overtagelse. Det skriver TV2 Nord.  

- Der var tale om seriøse forhandlinger mellem Frederikshavn Havn og Stena-koncernen, som kan have varet helt frem til dagen før, kommunen officielt overtog nøglerne til havnen. Forhandlingerne handlede blandt andet om Stenas interesse i et medejerskab af havnen, siger Havn Karsten Dybvad, der var bestyrelsesformand i havnen.  

Ifølge TV2 Nord forsøgte havnens daværende bestyrelse at skaffe likviditet ved at undersøge investeringsmuligheder blandt kunderne på havnen. Særligt Stena Line viste sig at være en potentiel medejer, og der var konkret dialog om en mulig overtagelse af færgehavnen.  

- Stena Line henvendte sig med et ønske om at købe færgehavnen, og det var en henvendelse, som den nye bestyrelse skulle tage sig af. Der var tæt kontakt mellem Stena Line og Frederikshavn Havn om både havnens aktuelle situation og Stena Lines fremtid i Frederikshavn, siger Karsten Dybvad.  

Til trods for forhandlingerne blev Frederikshavn Havn den 15. maj 2024 overtaget af kommunen efter en politisk beslutning i byrådet. Advokatundersøgelsen konkluderer, at bestyrelse og direktion handlede på forsvarligt grundlag, men tager ikke stilling til, om beslutningen om en kommunal overtagelse var den rette.  

jel

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/kriseramt-havn-forsoegte-at-faa-stena-ind-som-medejer

GDPR