
En Vestas-vindmølle på en mark nord for Bjerringbro brød onsdag kortvarigt i kraftig brand. Det oplyser Midtjysk Brand og Redning. Meldingen om branden blev modtaget af stationen i Bjerringbro klokken 11.57. Ved ankomst kunne beredskabet konstatere kraftig brand og røgudvikling fra vindmøllens tårn i 35 til 40 meters højde.
Indsatsleder Lars Erik Leth fortæller, at det var svært at komme i nærheden af branden, der hurtigt aftog i styrke, hvorefter brandfolkene omkring klokken 13 kunne forlade stedet.
- Vi konstaterede, at den var for højt oppe til, at vi kunne gøre noget ved den, siger Lars Erik Leth.
Indsatslederen fortæller, at der tilfældigt kom en person, som er tilknyttet energiselskabet, forbi. Personen sørgede for, at strømmen blev koblet fra.
- Da vi tog derfra, kom der en lillebitte smule røg op fra tårnet og lidt fra en vinge.
- Der kan ikke ske noget med nogen eller noget. Det kan ikke brede sig nogen steder hen, så vores opgave er afsluttet, siger Lars Erik Leth.
Indsatslederen vurderer, at branden klokken 13.30 er gået ud. Ellers vil det ske inden for de næste par timer. Årsagen til branden er ukendt.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.