DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Det bliver dyrere for danske solcelleejere, når der bliver indført øjeblikstarifering næste år. (Arkivfoto.)
Eva Rosenqvist/Biofoto/Ritzau Scanpix

Koster solcelleejere penge: Energinet indfører øjeblikstarifering

EU-bestemmelser på elområdet betyder, at der lovgivningsmæssigt ikke er mulighed for at fastholde den danske særordning med nettotarifering af solcelleanlæg og andre egenproducenter af el.
3. MAJ 2023 11.40
Solceller
Økonomi

Energinet indfører pr. 1 januar 2024 øjeblikstarifering. Konkret betyder det, at egenproducenter af el, fx mange husejere med solceller på taget, skal betale tariffer ud fra den faktiske leverance af el, de modtager fra elnettet. Det oplyser Energinet i en pressemeddelelse.

I dag nettoafregnes mange solcelleejere og andre egenproducenter af el på timebasis. Anlægsejernes elforbrug trækkes i den enkelte time fra strømproduktionen, og tariffen betales alene ud fra forskellen mellem forbrug og produktion.

EU-bestemmelser på elområdet betyder, at der lovgivningsmæssigt ikke er mulighed for at fastholde den danske særordning med nettotarifering af solcelleanlæg og andre egenproducenter af el.

475 kr. per husstand

Overgangen til øjeblikstarifering vil få økonomiske konsekvenser for de egenproducenter, som er nettoafregnet. Altså de egenproducenter, der helt eller delvist er fritaget for at betale elafgift for den del af deres elforbrug, som egenproducenten selv producerer. Det kommer til at koste solcelleejere flere penge.

Energinet estimerer den øgede tarifbetaling for den enkelte berørte husejer til ca. 475 kr. årligt, eller samlet set 40 mio. kr. Energinet mener dog ordningen er rimelig.

- Derudover er den nye ordning samlet set også mere rimelig. I dag betaler solcelleejere fx ikke fuldt ud for deres faktiske brug af elnettet, og bidrager dermed ikke til at dække de omkostninger, som Energinet afholder på samfundets vegne til at drive elnettet samt sikre forsyningen hos alle de danske elforbrugere, iger Marie Budtz Pedersen, afdelingsleder i Systemværdi og Regulering. Hun fortsætter:

- Energinet vil samlet set ikke opkræve flere penge, men regningen vil blive fordelt mere fair ud på alle elforbrugere.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/koster-solcelleejere-penge-energinet-indfoerer-oejeblikstarifering

GDPR