KOLDING: Bestyrelsen for Kolding Havn har udarbejdet en ny strategi for byens erhvervshavn, som nu er blevet godkendt af Byrådet i Kolding. Det oplyser havnen i en meddelelse.
- Der er ingen tvivl om, at det er en milepæl for vores erhvervshavn, men også det gode samarbejde mellem havnen og Byrådet. Jeg har med min dobbelte rolle som forkvinde for bestyrelsen og som første viceborgmester aldrig følt, at der var to parter under udarbejdelsen af strategien. Vi havde samme mål fra både byens og havnens side, og det var primært afklaring og ro med hensyn til fremtiden, siger Birgitte Munk Grunnet (S), forkvinde for havnebestyrelsen og første viceborgmester i Kolding kommune.
Den nye strategi skal give arbejdsro for erhvervshavnen de kommende mange år, hvor der med strategien er enighed om, hvilke arealer, der skal anvendes til havnedrift og hvilke områder, som bedre egner sig til byrum, f.eks. til rekreative formål. På havnen ses allerede tiltag med streetfood, løb, rock på havnen, kunst, m.v. – så mere byliv på havnen er allerede en realitet som udgangspunkt for den videre udvikling.
- Vi vil udvikle en bæredygtig erhvervshavn i Kolding, som skaber værdi for hele området, både for virksomheder og borgere. Men vi skal samtidig også være en sund og solid forretningsorienteret havn. Vi vil gøre den grønne omstilling og udvikling til vores brand og implementere det i vores forretninger – og vi indgår gerne i partnerskaber med det formål for øje, siger Birgitte Munk Grunnet.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.