KOLDING: Bestyrelsen i Kolding Havn har besluttet at havnen skal have landstrøm. Som det første skridt har bestyrelsen for erhvervshavnen i Kolding bedt en rådgivende ingeniørvirksomhed om at projektere de nye tilslutningsmuligheder på havnen samt arrangere en udbudsrunde.
- Hele idéen er, at skibe i havn skal tilsluttes strøm og dermed slukke for forurenende dieselmotorer ombord – samtidig indtænker vi havnens nuværende og fremtidige kraner med el-drift, så gevinsten for miljøet bliver størst mulig. Jeg ser dette som et vigtigt skridt for Kolding Havn frem mod målet om at være CO2-neutral senest i 2030, siger bestyrelsesformand for Kolding Havn, Birgitte Munk Grunnet om Shore Power projektet.
Det er et betydeligt projekt på havnen med de nye tilslutningspunkter for skibe og kraner – der forventes en anlægsinvestering på cirka 15 mio. kr. alt inklusive.
- Når vi er færdige med anlægget og skibene kan tilsluttes, vil vi forhindre udledning til nærmiljøet fra omkring 400.000 liter diesel årligt – strømmen på kajen købes fra danske vindmøller og er derfor CO2-fri, siger havne direktør Anders Vangsbjerg Sørensen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.