Den statistisk set koldeste måned på året, februar, er netop overstået. Og for flere og flere danskere er den blevet en smule koldere, når de træder ind for deres eget hjems fire vægge.
Ifølge tal fra Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse 2023 svarede otte pct. af de danske husstande, at de ikke havde råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet.
- Energikrisen og inflationen ser ud til at have sat sig i befolkningens privatøkonomi. I 2021 var det 3,4 pct. af de danske husstande, der oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt. I 2022 var den andel steget til 6,3 pct., og nu viser den seneste opgørelse altså, at andelen er 8,0 pct. i 2023, siger Daniel Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik, i en pressemeddelelse.
Den højeste andel af husstande ses i Region Nordjylland, hvor 9,7 pct. oplever ikke at have råd til at opvarme hjemmet. Den laveste andel er i Region Syddanmark, hvor det er 6,6 pct. af husstandene.
Mest udfordret i Nordjylland
Samtidig med, at en stigende andel ikke har råd til at opvarme hjemmet, er der også en stigende andel, der er bagud med regninger til el, varme, vand eller gas. Her er andelen af de danske husstande, der oplever dette, steget fra 3,2 pct. i 2021 til 4,9 pct. i 2023.
Også her er det i Region Nordjylland, der ses den største andel, hvor 6,0 pct. af husstandene ifølge eget udsagn er bagud med regningerne. Region Syddanmark er med 4,2 pct. ligesom med varmen den region, der ligger lavest.
Andelene af husstande i de andre regioner lyder på 5,2 pct. i Region Hovedstaden, 4,7 pct. i Region Midtjylland og 4,4 pct. i Region Sjælland.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.