
Hvis Danmark skal indfri regeringens mål om klimaneutralitet i 2045, er det nødvendigt at bruge teknologier, der indfanger, anvender og lagrer CO2 – i daglig tale CCUS (Carbon Capture, Utilisation and Storage).
Danmark er godt med på CCUS-teknologien, men mangler fortsat at skalere og udvikle området yderligere. Med den politiske aftale En køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 besluttede en bred kreds af partier derfor at afsætte 190 mio. kr. fra Fonden for Retfærdig Omstilling til at opbygge lokale værdikæder i Nord- og Sydjylland inden for området.
Små, mellemstore og store virksomheder, offentlige aktører, klynger, GTS’er, videninstitutioner, konsortier eller partnerskaber samt andre relevante aktører i Nord- og Sydjylland kan søge de i alt 190 mio. kr fra Fonden fra Retfærdig Omstilling. Midlerne kan gå til forsknings- og udviklingsaktiviteter, forprojekter og investeringer i bygninger og anlæg, men skal være afsluttet inden for tre år.
- Danske virksomheder har store muligheder i et voksende marked for CCUS-teknologier, og der er mange virksomheder involveret på tværs af hele forsyningskæden. Men der er brug for at bidrage til at få den samlede værdikæde på plads, hvis vi skal opnå den fulde klimaeffekt af CCUS i Nord- og Sydjylland – og det skal de 190 mio. kr. fra Fonden for Retfærdig Omstilling bidrage til, siger formand for indstillingsudvalget er Peter Hansen, der er CEO for energiteknologi-virksomheden Welltec, i en pressemeddelelse.
Vurderingen er, at der er et betydeligt potentiale for arbejdspladser i CCUS-teknologi. Dansk Metal forventer, at op mod 3.300 arbejdspladser kan bevares i takt med at olie- og gasfelterne i Nordsøen konverteres til Carbon Capture Storage-anlæg.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.