Verdens lande har efter hårde forhandlinger vedtaget et nyt mål for, hvor mange penge ulandene skal have til deres klimakamp. Inden 2035 skal beløbet op på mindst 300 mia. dollar om året. Det svarer til 2,1 billion kr. - eller 2100 mia. kr. Det er natten til søndag lokal tid besluttet på FN's klimatopmøde i Baku, Aserbajdsjan.
Målet erstatter det hidtil mål fra 2009 på 100 mia. dollar om året. Det er de rige lande, som tæller en lille kreds i FN-systemet, da definitionen er fra 90’erne, som skal stå i spidsen for at mobilisere fra offentlige og private kilder.
Et erklæret mål for EU-landene og Danmark var derfor at få udvidet kredsen, og i aftalen opfordres udviklingslandene da også til at bidrage til at nå målet. Men det understreges samtidig, at intet i teksten rokker ved den status, som landene har nu, og som altså gør, at rige lande som Kina og Saudi-Arabien ikke skal betale.
Det kan potentielt blive endnu flere penge, som ulandene skal have. I aftalen opfordres alle lande til at samarbejde om at få den samlede klimafinansiering op på mindst 1300 mia. dollar om året, og der skal laves en køreplan for at få det til at ske.
Det var det beløb, som udviklingslandene havde krævet, og som en rapport fra en ekspertgruppe under FN under topmødet nævnte som nødvendigt. Men det er altså kun en opfordring og ikke en forpligtelse.
Konfliktfyldt forhandlingsforløb
Aftalen lander klokken 02.39 i Baku natten til søndag. Det er kulminationen på et konfliktfyldt forhandlingsforløb, hvor risikoen for et kollaps uden aftale længe så realistisk ud.
I løbet af lørdagen udvandrede de mest sårbare lande fra forhandlinger under store protester over, at Vestens tilbud var for småt.
Samtidig var særligt EU dybt utilfreds med, at det syntes umuligt at få vedtaget en plan og tidsramme for nye CO2-reduktioner frem mod næste klimatopmøde. De to problematikker havde potentiale til at få topmødet til at falde sammen.
Men ud på natten lykkedes det EU, USA, gruppen for de mest klimasårbare lande og østaterne at blive enige om en version. Det blev taget videre til resten af topmødet med hårde ord om, at det var et endeligt bud.
Få timer senere blev den endelige aftale indgået, og den bygger i høj grad på den sene alliance mellem Vesten og sårbare lande.
NGO'er: Langt fra tilstrækkeligt
Selv om landene har indgået aftalen i enighed, er den ifølge ngo'er langt fra tilstrækkelig.
- Aftalen er en fiasko. Målet om 300 milliarder dollar i klimabistand er alt for lavt i forhold til behovet, og det skal først betales om 10 år - alt imens klimakrisen eskalerer, siger John Nordbo, klimarådgiver i ngo'en Care og mangeårig observatør af klimatopmøder.
Også i Mellemfolkeligt Samvirke er man kritisk indstillet.
- COP29 endte med en aftale, men prisen er en ødelagt tillid mellem verdens fattigste og rigeste lande, og en forspildt mulighed for at levere en klimaaftale, der for alvor sikrer grøn omstilling og mulighed for at håndtere det nye klima i de mest udsatte lande, siger Katrine Ehnhuus, seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke.
FAKTA: Mål for klimahjælp skrues op med ny COP-aftale
Det tog mere end 32 timers overtid, men til sidst kunne COP-formand Mukhtar Babayev lade hammeren falde ved FN's klimatopmøde i Aserbajdsjan. Et nyt klimafinansieringsmål var vedtaget - selv om alle ikke var tilfredse.
Her kan du blive klogere på det nye mål:
- I 2035 skal klimahjælpen til udviklingslandene være mindst 300 mia. dollar - 2100 mia. kr. - om året til deres klimakamp.
- De rige lande skal stå i spidsen for at mobilisere beløbet.
- Det skal både komme fra offentlige og private kilder og kan både falde som deciderede tilskud, investeringer eller lån.
- Hvordan pengene kommer, har stor betydning for ulandene, da de kan ende med at skulle betale renter, hvis det er lån.
- Dermed påvirker det statsbudgettet, og det er langt fra altid, at lånene er bedre end dem, der kan hentes i markedet.
- Det har været meget svært for parterne at nå til enighed om et beløb, og nogle lande udtrykte da også stor utilfredshed med aftalen.
- Det nye mål er meget større end målet i dag, men da det altså først skal nås om 11 år, kan inflationen nå at udhule købekraften.
- Aftalen opfordrer også alle lande til at bidrage til, at det mobiliserede beløb bliver væsentligt højere - mindst 1300 milliarder dollar - i 2035.
- Det er dog ikke en forpligtelse, og alle bidrag tælles med her.
- For at få det til at ske er det også aftalt, at der skal ses på en køreplan for, hvordan klimafinansieringen kommer op i gear.
- Det har været et vigtigt punkt for Danmark og EU, at donorkredsen udvides, da den består af få lande, fordi den blev besluttet tilbage i 90'erne.
- Det gør, at lande som Kina og Saudi-Arabien, som er store i dag, ikke er forpligtet til at bidrage. De kan dog sagtens gøre det alligevel.
- Det understreges i aftalen, at den ikke ændrer på de forskellige landes status i FN-systemet.
Kilder: UNFCCC.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
