Klimaminister Lars Aagaard (M) er indkaldt i samråd om de massive forsinkelser i det statslige selskab Energinet. Ifølge aktindsigter, som Finans har fået, er 141 ud af 179 projekter forsinkede ved indgangen til 2025 – svarende til 79 pct. Det er væsentligt mere end de tal, der tidligere blev lagt frem. Det har fået De Konservative, Enhedslisten og SF til at indkalde ministeren.
- Vi indkalder ministeren i samråd, fordi vi bliver nødt til at komme til bunds i, hvem der har vidst hvad og hvornår. Hvad har ministeren vidst? Har ministeren været klar over, at der var flere forsinkelser end dem, som hele sagen tog udgangspunkt i? Og hvis ministeren og ministeriet har haft den viden, hvorfor er den så ikke nået ud til os, siger Leila Stockmarr, som medlem af Folketinget for Enhedslisten.
Kritikken bygger oven på forårets sag, hvor ministeren godkendte, at en pressemeddelelse om forsinkelser på 98 projekter ikke blev sendt ud. Dengang blev han mødt af hård kritik fra oppositionen og var tæt på at miste sit embede, men overlevede efter et dramatisk forløb i Folketinget. De nye oplysninger viser, at problemerne er endnu større, end da sagen første gang ramte ministeren. De Konservative, Enhedslisten og SF vil nu have klarhed over, hvornår ministeriet og ministeren selv fik kendskab til de omfattende forsinkelser, og hvorfor tallet ikke blev delt med Folketingets ordførere. Flere partier kræver samtidig en uvildig undersøgelse af Energinets arbejde.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.