
Udstyret med et orange banner med teksten "Træk nødbremsen" gik to mænd fredag aften på scenen i Arena Randers under transmitteringen af finalen i tv-showet "X Factor".
Mændene blev i første omgang tilbageholdt af sikkerhedsvagter, og politiet blev tilkaldt. Da patruljerne ankom til stedet, blev de to mænd anholdt og sigtet, hvorefter de igen blev løsladt. Det oplyste Østjyllands Politi i sin døgnrapport lørdag.
Mændene er sigtet efter straffelovens bestemmelse om husfredskrænkelser. Bestemmelsen er en beskyttelse af den private ejendomsret og gør det strafbart for personer, som opholder sig på andres ejendom uden tilladelse.
Klimabevægelsen "Nødbremsen", som blandt andet har gjort sig bemærket ved at demonstrere i morgentrafikken flere steder i landet, oplyser på sin hjemmeside, at bevægelsen står bag aktionen i "X Factor".
- Mathias og Jens, som er deltagere i Nødbremsen, forstyrrede til aften kortvarigt X Factor-finalen med en opfordring: Hvis vi kan samle en halv million mennesker om et tv-program, så lad os også samles om vores fælles fremtid.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.