DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Klima, miljø og grøn energi er øverst på vælgernes dagsorden

For halvdelen af vælgerne er klima, miljø og grøn energi et af valgkampens tre vigtigste emner viser en måling foretaget af Epinion.
28. OKT 2022 10.14
Klima
Politik

På trods af både krigen i Ukraine, diskussioner om corona-håndtering, udfordringerne i sundhedsvæsenet, energikrise og voksende inflation har den grønne dagsorden bidt sig fast og fyldt meget i valgkampen. Nu viser en dugfrisk måling fra Epinion, at netop klima og miljø er vælgernes vigtigste dagsorden, når krydset skal sættes på tirsdag.

Det mener vælgerne i en ny måling fra Epinion foretaget blandt 1200 respondenter den seneste uge. 46 pct. af vælgerne angiver klima, miljø og energi i top tre over de vigtigste emner. Økonomi og inflation kommer ind på andenpladsen med 37 pct., mens sundhed ligger på tredjepladsen med 35 pct. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.

Hos Epinion, som står bag målingen, er seniorkonsulent Tea Hansen Tygstrup ikke overrasket over resultatet. For klima, miljø og grøn energi har ligget højt på analyseinstitutternes forskellige dagsordensmålinger i hele valgperioden.

Epinion har bedt respondenterne udfylde de vigtigste tre emner uden prædefinerede kategorier og derfor er målingen udtryk for, hvilke emner der er 'top of mind' hos respondenterne, fortæller Tea Hansen Tygstrup.

- Når vi beder danskerne om selv at sætte ord på, hvilke temaer der er vigtigst for, hvordan de vil stemme, er klima, miljø og grøn energi en klar førsteprioritet. At den grønne dagsorden på den måde er 'top of mind' hos vælgerne i dag, understreger væsentligheden af emnet - selv i en periode, hvor andre dagsordener som inflation og sundhedsområdet fylder meget i medierne og i de politiske debatter, siger hun.

Opbakning til klimalov

Epinion har også kortlagt vælgernes holdning til den nuværende klimalov. Målingen viser, at 83 pct. af vælgerne bakker op om loven i enten meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad. Kun 4 pct. bakker slet ikke op - mens 10 pct. kun bakker op i mindre grad.

Det viser, at der er tårnhøj opbakning til den grønne omstilling, vurderer Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening:

- Tallene i den her måling viser tydeligt, at der er kæmpestor opbakning til den grønne omstilling og vores klimamål. Nu er bolden spillet over til politikerne, som skal sikre, at vi når i mål. Det kræver først og fremmest, at et kommende flertal er villig til at tage fat på en omstilling af landbruget, så Danmark kan leve op til vores klimamål, nedbringe forureningen af vores drikkevand og vandmiljø og sikre mere plads til naturen, siger hun.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/klima-miljoe-og-groen-energi-er-oeverst-paa-vaelgernes-dagsorden

GDPR