Der er virkelig gang i vindmøllevæksten på verdensplan, i 2020 blev der således bestilt 96,3 GW ny vindmøllekapacitet. Det er en stigning på 59 pct. i forhold til året før, viser tal fra analysefirmaet BloombergNEFs '2020 Global Wind Turbine Market Shares-rapport'.
Væksten er især hjulpet godt på vej af det kinesiske marked. I Kina blev der således bestilt nye vindmøller med en samlet kapacitet på i alt 57,8 GW i 2020. Dermed stod Kina bag mere vindmøllekapacitet end resten af verden til sammen.
- Selvom alle regioner bestilte mere vindkraft end året før, skal den hidtil usete vækst, vi oplevede i 2020, krediteres væksten i det kinesiske marked, siger Isabelle Edwards, der er vindkonsulent hos BloombergNEF og kvinden bag rapporten ’2020 Global Wind Turbine Market Shares.' Hun fortsætter:
- Næsten alle vindmølleproducenter sælger nu vindmøller til Kina, og i 2020 var det det næststørste marked for både GE og Vestas, siger hun.
For at sætte det kinesisk tal yderligere i perspektiv er 57,8 GW mere vindmøllekapacitet, end hvad der blev bestilt i onshore kapacitet i hele verden i 2019.
- Mere end tyve producenter leverede vindmøller til det kinesiske marked og flere af producenterne formåede at fordoble eller tredoble deres installerede kapacitet i landet sammenlignet med året før, siger Leo Wang, der er BloombergNEF's vindkonsulent i Beijing.
Han forventer dog, at man i indeværende år vil se et fald i det kinesiske marked.
- Udløb i støtteordninger til on- og offshore vindenergi førte til stigningen. Efter at feed-in-præmier for onshorevind bortfalder, vil markedet sandsynligvis falde i år, siger han.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.