DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Kina og Tyskland enige om nyt dynamisk forhold

De to lande vil samarbejde om globale udfordringer - ikke mindst med en dialog om klimaændringerne og grøn udvikling.  
3. NOV 2023 13.54
Energi
Internationalt
Klima

Kinas præsident, Xi Jinping, holdt fredag et videomøde med den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, rapporterer nyhedsbureauet Xinhua. De to ledere kom ind på en række store emner - ikke mindst samarbejdet mellem deres to store lande.

Scholz, som var i Kina i november sidste år som den første leder fra et af de store industrilande i G7 efter coronaepidemien, sagde efter drøftelserne, at de tysk-kinesiske relationer viser stadigt flere muligheder og brede perspektiver.

De to ledere understregede begge, at deres lande vil kæmpe for at forsvare den internationale orden og multilateralismen. De vil samarbejde om de globale udfordringer - ikke mindst med en dialog om klimaændringerne og grøn udvikling.

Begge sagde på videomødet, at deres relationer bliver stadigt mere stabile, solide og dynamiske, og at deres samhandel tager til.

- Der er i begge lande entusiasme i forhold til at investere, hedder det.

Xi udtrykte håb om, at Tyskland vil presse på for at få EU til at holde fast i principper om reformer, og fairness på markedet. De to ledere drøftede også Hamas-angrebet på Israel og situationen i Mellemøsten.

Scholz and Xi kom også ind på krigen Ukraine. Deres videomøde havde også til formål at få understreget, at en atomkrig ikke må ske, og at den ikke kan vindes. Det hedder det i en erklæring fra mødet.


/ritzau/Reuters

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/kina-og-tyskland-enige-om-nyt-dynamisk-forhold

GDPR