
Kinesiske batterier er ved at blive en integreret del af det danske elnet. På trods af tidligere politisk modstand mod kinesiske teknologivirksomheder som Huawei, bliver der nu installeret store batterianlæg fra den kinesiske producent Catl i blandt andet Kolding, Korsør og på Bornholm. Ifølge Andreas Bøje Forsby, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), er det forbundet med sikkerhedsrisici at lade kinesiske aktører bidrage til kritisk infrastruktur. Det skriver Børsen.
- Det kan jo udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko, og med tanke på, hvor konfliktpræget vores forhold til Kina har været de senere år, bør vi være meget forsigtige med at gøre os afhængige og sårbare over for Kina, og da slet ikke når det drejer sig om elnettet, der er kritisk infrastruktur, siger Andreas Bøje Forsby, der er seniorforsker ved Diis.
Eksperter fra både Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet deler Forsbys bekymring og peger på, at styringssystemerne i batterianlæggene potentielt kan give producenten adgang til data og kontrol. I USA er producenten Catl blevet blacklistet fra at levere til forsvarsministeriet fra 2026, og i Europa advares der om afhængighed af kinesisk teknologi.
Hos energiudbyderen Ewii mener man dog, at faren er overdrevet. Her tilkendegiver man, at det praksis svært at undgå kinesiske batterier, og man påpeger, at Ewii har erstattet Catls styringssystem med et selvudviklet. Ewii påpeger desuden, at man følger gældende sikkerhedsvurderinger.
- Så længe de tillader, at vi kan købe batterierne i Kina, skal vi passe på med, at vi ikke fører vores egen udenrigspolitik og laver vores egne skøre vurderinger på det her område, siger Lars Bonderup Bjørn, der er adm. direktør i Ewii.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.