DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Kina lægger 84 pct. told på varer fra USA

USA har lagt 104 pct. told på kinesiske varer. Kina svarer igen med højere toldsatser end først meldt ud.
9. APR 2025 14.07
Erhverv
Internationalt
Økonomi

Kina vil fra torsdag lægge 84 pct. told på varer fra USA. Det oplyser Kinas finansministerium ifølge Reuters. I forvejen havde Kina varslet, at der fra torsdag ville blive lagt 34 pct. told på amerikanske varer. 

Det var i første omgang uklart, om de 84 pct. lægges oven i de 34 pct. told, eller om de 34 pct. told hæves til 84 pct. Men avisen Financial Times skriver, at Kina lægger 50 pct. ekstra told på amerikanske varer, hvilket trækker toldsatsen op på 84 pct.

Kina besluttede i første omgang at lægge 34 pct. told på amerikanske varer, efter at USA's præsident, Donald Trump, onsdag i sidste uge præsenterede sine nye, forhøjede toldsatser på varer fra en lang række lande. Trump lagde 34 pct. told på varer fra Kina. Siden har USA's præsident meddelt, at kinesiske varer bliver pålagt 104 procent told i USA.

Oplysningen om den kinesiske toldstigning får flere førende aktieindeks i Europa til at falde onsdag eftermiddag - herunder C25-indekset i København.

jel /ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/kina-laegger-84-pct-told-paa-varer-fra-usa

GDPR