DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Kiel får Tysklands største landstrømsanlæg

Siemens skal bygge et nyt landstrømsanlæg ved Kiel Havn, som bliver det største af sin slags i Tyskland. Anlægget vil kunne sænke CO2-udledningen med op til 8.000 tons årligt.
13. FEB 2020 8.17

Kiel Havn har valgt Siemens' Siharbor til Tysklands største landstrømsanlæg. Det oplyser både Siemens og Kiel Havn på deres hjemmesider. 

Anlægget, som skal være på 16 MVA, vil kunne oplade to skibe på samme tid, og ved at erstatte brændstof med grøn strøm, vil man kunne sænke den årlige udledning af CO2 med op mod 8.000 tons. 

Kiel Havn forventer at landstrømsanlægget vil kunne tages i test i løbet af i år. Havnen har allerede taget landstrøm i brug ved den ene af sine terminaler, mens man nu vil udvide med anlægget til yderligere to terminaler. 

- Landstrømsanlægget giver os mulighed for at bruge elektricitet fra bæredygtige energikilder til både kydstogtskibe og til færger. Dermed tager vi en førende rolle og gennemgående implementerer vores Blue Port-koncept for en bæredygtig og fremtidsorienteret udvikling af Kiel Havn, fortæller havnedirektør Dirk Claus i en pressemeddelelse. 

- I fremtiden vil 60 pct. af energiforbruget af skibe, som lægger an ved Kiel Havn, blive dækket af vores klima-venlige landsstrøm, alt i mens at dieselmotorerne bliver slukket, mens skibene ligger til kajs, siger han videre. 

Med det nye landstrømsanlæg støtter havnen desuden byens samlede klimaambitioner, hvor Kiel sigter mod at være CO2-neutral i 2050.

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/kiel-faar-tysklands-stoerste-landstroemsanlaeg

GDPR