Det er akut, at der findes en løsning på de høje energipriser, så el- og varmeregningen hos danskere bliver billigere igen. Det mener både De Konservative og Dansk Folkeparti.

Begge partier peger på, at de milliarder, som staten sparer på grund af de høje energipriser, skal deles ud til de danskere, der er hårdest ramt af prisstigninger. Det kan eksempelvis være pensionister og lavtlønnede.

- Vi har en akut udfordring med meget høje elpriser lige nu. Der er jo penge i systemet, fordi regeringen har hvert fald 2,7 mia., der ikke er brugt på grund af de høje elpriser.

- Nogle af de midler kan gives tilbage til de borgere og erhverv, der er hårdest ramt, siger Katarina Ammitzbøll, De Konservatives energiordfører.

Hendes ordførerkollega hos Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, stemmer i:

- Staten sparer rigtig mange penge på grund af de høje elafgifter, da der så ikke skal betales støtte til den vedvarende energi. De penge, som staten sparer, synes vi, man skal give som et pristillæg til især de folk, der er hårdest ramt af de høje el- og varmepriser.

- Det er især pensionister og folk i den lave del af indtægtspyramiden, der ikke har så høje lønninger, siger han.

Estimat: Staten sparer tre mia. kr.

Dansk Energi anslog i oktober, at staten ville spare mere end tre milliarder kroner i 2021 på grund af prisstigningerne.

Fredag meddelte klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), at de første drøftelser skal ske tirsdag i næste uge.

- Regeringen ser med stor alvor på de stigende energipriser, som vi med voksende bekymring har fulgt helt tæt, siger Dan Jørgensen i en skriftlig kommentar.

Men den indkaldelse kommer alt for sent, mener de to borgerlige partier. Morten Messerschmidt beskriver forløbet som en "pinagtig affære".

- Det er virkelig noget, der haster. Vi har prøvet gennem måneder at råbe regeringen op, og regeringen har henvist til, at man har afsat en lille pulje på finansloven.

Hos De Konservative er Katarina Ammitzbøll heller ikke imponeret.

- Jeg er bare ret skuffet over, at man ikke har gjort noget. Det er ikke noget, der bare er kommet. Vi så det jo allerede i efteråret, siger hun.

På finansloven er der afsat 100 mio. kr. i en såkaldt varmepakke til kommunernes øgede udgifter.

Stigende energipriser har i en periode været med til at gøre hverdagen dyrere for danskerne. Tendensen fortsatte i december, hvor forbrugerpriserne steg med 3,1 pct. i forhold til samme måned året før. Det viste en opgørelse fra Danmarks Statistik tidligere på ugen.

Ritzau

K og DF: Sænk elafgift for de hårdest ramte af høje priser