
Den britiske premierminister, Boris Johnson, har præsenteret en omfattende plan for Storbritanniens grønne omstilling. Alle steder i den britiske økonomi - fra industrien over transport til opvarmning i de britiske hjem - skal der findes alternativer til kul, olie, gas og benzin.
- Storbritannien vil føre an på vejen mod at blive klimaneutral, lyder det fra Johnson i forordet til regeringens nye klimaudspil.
Udspillet fylder 368 sider. Det består af en lang række løfter og hensigter, der skal være med til at styrke den grønne omstilling i Storbritannien. Blandt målene er at stoppe brugen af fossilt brændstof i elsektoren senest i 2035.
Strømmen i de britiske stikkontakter skal fremover komme fra blandt andet et nyt atomkraftværk, havvindmøller og hydrogen.
Vil bgå over til mere klimavenlig teknologi
Det varme vand skal fremover ikke komme fra gasvandvarmere, som er udbredt i huse i Storbritannien. Fra 2035 vil der ikke blive solgt nye gasvandvarmere. I stedet vil man blandt andet gå over til varmepumper og anden mere klimavenlig teknologi. Regeringen tager dog det forbehold, at der skal være forsyningssikkerhed.
På transportområdet skal der blandt andet bruges knap 5,5 mia. kr. på tilskud til elbiler og ladestandere rundt om i gaderne. Bilforhandlerne vil være forpligtet til at sælge en vis andel elbiler årligt, meddeler tv-stationen BBC.
Ifølge det britiske finansministerium vil det formentlig blive nødvendigt med skattestigninger. De skal kompensere for tabet af indtægter fra afgifter på blandt andet benzin. Den nye klimaplan kommer, 12 dage inden at stats- og regeringschefer mødes til klimatopmødet COP26 i Glasgow.
Ritzau / Reuters
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.