
Et nyt samarbejde mellem den japanske koncern Sumitomo Corporation og danske Skovgaard Energy skal gøre Danmark til centrum for udvikling og produktion af bæredygtigt flybrændstof. Produktionen placeres i Idomlund ved Holstebro og skal trække på flere danske energiteknologier. Det skriver Dagbladet Holstebro Struer.
Planen er, at brint fra PtX, strøm fra Klimapark Nordvestjylland og biogas fra Maabjerg Biogas skal forenes i Energy Hub Holstebro. Her skal det bæredygtige flybrændstof, også kendt som SAF, produceres til brug i luftfarten.
- Dette projekt demonstrerer, hvordan vi kan integrere vedvarende energi med industrien og transportsektoren. SAF spiller en central rolle i at reducere luftfartens CO?-aftryk, og vi ser Energy Hub Holstebro som et globalt referencepunkt for denne udvikling, siger Pat A Han, der er technical director i Skovgaard Energy.
Som en del af aftalen oprettes det fælles selskab North Sky A/S, som får base i Nordvestjylland. Selskabet investerer blandt andet i Maabjerg Biogas og i brintprojektet ved Energy Hub Holstebro. Målet er at forædle lokal grøn energi og skabe arbejdspladser i området.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.