
Forretningen er i de seneste år udvidet markant hos ingeniørvirksomheden DIS/CREADIS, der har hovedkontor i Skanderborg og afdelingskontorer flere steder i Danmark samt i USA, Spanien, Frankrig og Polen. Nu vil virksomheden tage nye vækstskridt ved at fokusere yderligere på den strategiske marketingindsats globalt. Til at forløse den nye strategi er Laura Høeg Hagen Høgsbro ansat som ny global marketingdirektør. Hun er hentet fra en stilling som Head of Go-To-Market hos grossistvirksomheden Lemvigh-Müller, oplyser DIS/CREADIS i en pressemeddelelse.
- Jeg glæder mig til at være med til at sætte retningen for, hvor DIS/CREADIS skal hen med den globale marketingindsats. Jeg har tidligere været ansat hos virksomheder, hvor der har været en stærk arv, og hvor fokus har været på brandfornyelse og optimering af marketingfunktionen, men nu skal jeg selv være med til at skabe en stærk markedsposition i en spændende organisation – og i tæt samarbejde med blandt andet salgsafdelingen og faglighederne, siger Laura Høeg Hagen Høgsbro.
I første omgang kommer den nye marketingdirektør til at fokusere meget på det amerikanske marked, der er vigtigt for især DIS/CREADIS’ aktiviteter i vindmøllebranchen. Her tæller kundelisten nogle af de helt store markedsaktører.
- Vi kan ikke gabe over en masse geografiske områder fra start, så ud over USA kommer vi til at fokusere på Spanien, Frankrig, og Norden, hvor vi har forretningsaktiviteter i forvejen. Så må vi senere hen udvide det geografiske område, forklarer marketingdirektøren.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.