DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Import af russisk gas stiger trods mål om uafhængighed i EU

Lande som Bulgarien og Grækenland er fortsat afhængige af russisk gas, selv om EU vil skabe uafhængighed.  
25. OKT 2024 14.44
Energi
Gas

EU-landene importerede mere russisk gas i første halvdel af 2024 sammenlignet med samme tid sidste år. Det skriver Ingeniøren på baggrund af tal fra EU's statistikkontor, Eurostat.

Fra januar til og med juni 2024 importerede landene samlet 13 procent mere russisk gas end samme periode i 2023. Stigningen sker på trods af, at EU-landene i marts blev enige om at udfase EU's afhængighed af russisk gas, kul og olie.

Belgien, Grækenland, Bulgarien, Holland, Finland og Spanien køber fortsat russisk gas. Det sker via rørledninger, der løber gennem Belarus, Ukraine og Tyrkiet.

Bulgarien importerer mere russisk gas end noget andet EU-land, skriver Ingeniøren.

Danmark har fundet andre forsyningskilder

Danmark er ikke længere afhængig af russisk gas, da det er lykkedes at finde nye forsyningsveje fra blandt andet Norge, oplyser Energistyrelsen til Ritzau. Dansk import af gas fra Rusland ligger derfor på nul pct., oplyser styrelsen.

Energistyrelsen kan dog ikke garantere, at russisk gas ikke bliver solgt til Danmark på europæiske markeder. Den generelle import af den russiske gas er generelt faldet siden krigen i Ukraines begyndelse.

I 2021 udgjorde den russiske gas 45 pct. af den samlede import. Det tal lød på 15 pct. i 2023. Det viser tal fra EU-Kommissionens årlige rapport om udviklingen i energiunionen.

Norge og USA var de største leverandører af gas i 2023.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/import-af-russisk-gas-stiger-trods-maal-om-uafhaengighed-i-eu

GDPR