Norge har netop meldt ud, at de vil hæve CO2-afgiften til 2000 norske kr. i 2030 svarende til 1.433 danske kr. pr. ton CO2. Spørger man Den Internationale Valutafond (IMF) bør Danmark følge trop med en hævning af afgiften, for at nå målet om 70 pct. reduktion.
Det fremgår af rapporten "Climate Mitigation Policy in Denmark: A Prototype for Other Countries," som gennemgår den danske klimapolitik, som IMF har lavet.
IMF vil dog ikke komme med en konkret anbefaling for, hvor meget CO2-afgiften skal være på, men anbefaler, at den hæves mest praktisk muligt.
Rapporten vurderer eksempelvis et scenarie, hvor CO2-afgiften stiger fra 180 kr. pr. ton til 610 kr. (100 dollar) i 2030. Et sådant tiltag vurderer IMF kun vil bidrage med mindre end halvdelen af den nødvendige reduktion.
Rapporten vurderer ligeledes Kraka og Klimarådets anbefaling om en forøgelse af CO2-afgiften til mellem 1.250-1.500 kr. pr. ton i 2030, som de to parter mener vil kunne sikre 70-procentmålet til en omkostning for samfundet på mindre end én pct. af BNP. IMF er dog usikker på, om det er at gå for vidt.
- Der er imidlertid mærkbar usikkerhed om, hvorvidt dette prisniveau vil være acceptabelt, eftersom det sandsynligvis vil bringe Danmark et godt stykke foran andre lande, påpeger Valutafonden.
Vækker glæde hos Klimarådet
Derfor anbefaler rapporten, at "Danmark bør hæve CO2-prisen så meget, som det er praktisk muligt. Den anbefalinger glæder Klimarådets formand, Peter Møllgaard
- Det svarer meget godt til vores anbefalinger, og de fremhæver også ligesom Klimarådet, at afgiften skal indrettes, så man undgår at presse produktioner eller virksomheder ud af Danmark, og så man holder sig fordelingseffekterne for øje, siger han til Information.
Hævningen af CO2-afgiften bør være en del af en skattereform, der blandt andet sænker indkomstskatter på en balanceret måde for at kompensere lave indkomstgrupper for den ekstra byrde, en højere CO2-afgift vil indebære, lyder anbefalingen.
Politikerne i Danmark har indtil nu valgt at sætte diskussionen om en CO2-afgift på pause og bedt en ekspertgruppe om at se på mulighederne for en CO2-afgift i Danmark.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.