DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Hvis Nordstream 2 ikke tages i brug kan Danmark kræve den fjernet

31. MAR 2022 15.02
Gas
Internationalt
Politik

Den kontroversielle gasledning Nord Stream 2 er ikke taget i brug og ser ikke ud til at blive det foreløbigt, da Tyskland har stoppet godkendelsesprocessen efter Ruslands invasion af Ukraine. Kommer godkendelserne ikke, kan det ende med at rørene skal op igen. Danmark kan således pålægge det dog nu konkursramte selskab bag ledningen, Nord Stream 2 AG, at fjerne rørledningerne i Dansk farvand, hvis de ikke bliver taget i brug, skriver Jyllands Posten.

"Såfremt det viser sig, at rørledningerne ikke vil blive taget i brug, vil Energistyrelsen tage stilling til, hvilken betydning dette vil have på driftstilladelsen og på, om rørene evt. skal afvikles/fjernes. Udkommet heraf vil bero på en konkret vurdering på det pågældende tidspunkt," skriver styrelsen i en mail til avisen.

I alt 147 km af gasledningens ca. 1.200 km løber gennem Danmark. Ifølge Trine Villumsen Berling, der er afdelingsleder og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, er Nord Stream 2 projektets fremtid 'meget, meget usikker'. Hun tvivler dog på, at rørene vil blive beordret op igen, selvom hun mener, der vil være en "vis symbolpolitisk værdi" i det. Hun har således svært ved at se, hvem der skal betale for at fjerne rørene.  

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/hvis-nordstream-2-ikke-tages-i-brug-kan-danmark-kraeve-den-fjernet

GDPR