DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
I dag åbner Energistyrelsens varmepumpepulje, hvor forbrugere kan få helt op til 27.000 kroner i tilskud ved køb af en varmepumpe.
Norlys

Hver femte gaskunde hos Norlys har skiftet energikilde de seneste 18 måneder

Fra 2022 og frem til i dag har omkring en femtedel af gaskunderne hos Norlys nemlig nedlagt deres målersted og skiftet energikilde.
12. SEP 2023 11.51
Energi
Gas
Økonomi

Siden Rusland invasion af Ukraine er der kommet større fokus på at skifte væk fra gas som opvarmningskilde. Både for at Danmark skal blive mindre afhæng af russisk energikilder, men også for klimaets og pengepungens skyld. 

Især sidstnævnte har mange Norlys kunder fundet ud af på det seneste. Og fra 2022 og frem til i dag har omkring en femtedel af gaskunderne hos Norlys nedlagt deres målersted og skiftet energikilde, oplyser Norlys i en meddelelse.

- Der er ingen tvivl om, at energikrisen har været med til at skubbe på udviklingen, og det er en rigtig god nyhed, fordi det er med til at sætte skub på den grønne omstilling og samtidig bliver Danmark og Europa mindre afhængige af Rusland, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Hver husstand, som skifter fra gas til en varmepumpe, sparer hele tre ton CO2 om året ifølge tal fra Energistyrelsen.

Mens hver femte gaskunde i Norlys har skiftet energikilde siden 2022, har cirka 50.000 forbrugere på landsplan skiftet fra gas til andre energikilder siden 2021– det svarer cirka til hver ottende gasforbruger, viser tal fra Evida.

Ny varmepulje åbner

En varmepumpe er et godt alternativ til gasfyret – både for pengepungen og klimaet.

Godt halvdelen af de Norlys-gaskunder, som har skiftet energikilde, har valgt at få installeret en varmepumpe. For de gaskunder, der ønsker at gøre det samme, er der godt nyt – for i dag åbner Energistyrelsens varmepumpepulje, hvor forbrugere kan få helt op til 27.000 kroner i tilskud ved køb af en varmepumpe.

I 2023 er der afsat omkring 224 millioner kroner til varmepumper i Energistyrelsens varmepumpepulje.

Gaskunder, der vælger af koble sig af gassen, slipper lige nu også for at betale det normale gebyr for afkobling på omkring 8.000 kroner, fordi statens afkoblingsordning er åben.

Norlys har pt. omkring 30.000 private gaskunder fordelt i primært Midt- og Nordjylland.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/hver-femte-gaskunde-hos-norlys-har-skiftet-energikilde-de-seneste-18-maaneder

GDPR