På havets bund findes kartoffellignende knolde – såkaldte manganknolde – der er en potentiel guldgrube i jagten på kritiske metaller og mineraler.
De sorte klumper indeholder nemlig eftertragtede metaller og mineraler som kobolt, lithium, kobber og nikkel, som verden sukker efter til alverdens teknologi, herunder vindmøller, solceller til mobiltelefoner og computere.
Derfor har både forskere og industrien blikket fast rettet mod knoldene. Senest har Donald Trump underskrevet et dekret, der skal gøre det muligt at bruge dybhavsminedrift til at støvsuge havbunden.
Problemet er, at man ikke ved så meget om, hvordan det påvirker havbunden og livet dernede at mine og høste efter de dyrebare klumper. Det har et nyligt studie publiceret i Nature forsøgt at komme nærmere et svar på, skriver Videnskab.dk.
Overraskelse blandt resultaterne
Forskerne fra det britiske National Oceanography Centre (NOC) har undersøgt spor fra et af de første industrielle forsøg med dybhavsminedrift på Stillehavets bund for 44 år siden. En del af livet var forsvundet, men forskerne fandt også nogle tegn på ‘biologisk genopretning’ blandt små dyr i de øverste sedimentlag.
Og så konkluderer de, at spredningen af sedimenterne, der foregik under mineprojektet, "havde begrænset langvarig fysisk indvirkning og ingen sporbare negative effekter på antallet af dyr" ifølge pressemeddelelsen til studiet.
Tidligere har forestillingen blandt forskerne ellers været, at sedimenternes hvirvelvind og den forurening, det resulterede i, ville have stor negativ indvirkning på livet på havbunden.
Konklusionen overrasker også Julia Otte, der forsker ved Max-Planck Instituttet for Marin Mikrobiologi og selv været på en ekspedition, der har undersøgt mangannoduler i Stillehavet.
- Den konklusion er baseret på en minetest på en meget lille skala, der slet ikke er sammenligning med den slags dybhavsminedrift, der er udsigt til i fremtiden, siger hun til Videnskab.dk.
Så her skal man være meget forsigtig med at sige, at der ikke er en umiddelbar negativ effekt, indvender hun.
Industrien og politikere presser på
Hvis det skulle ske efter alle videnskabens regler, skulle et hold af forskere have den langvarige opgave og ansvar for at indhente prøver, fryse dem ned og så åbne den fryser igen efter 40 år for at sammenligne dem med nye prøver, lyder Julia Ottes opfordring.
På den anden side står industrien og politikere, herunder præsident Donald Trump, og presser på for at få sat turbo på dybhavsminedrift.
- Hvis der først bliver givet grønt lys, så starter høsten for alvor, og der vil komme en slags krig om dybhavet, hvor alle vil have deres bid af kagen og forsøge at indsamle noget, siger mikrobiologen.
- Hvis vi vidste, at manganknolde var ligesom med gulerødder, og vi vidste, at de gror frem i haven næste år igen, så ville det ikke være noget problem at høste dem. Men de tager millioner af år om at vokse, uden at vi helt ved hvordan, siger hun og afslutter:
- Det er jo ikke første gang, at vi høster noget fra havets bund, det gør vi allerede med olie. Men nu har vi en ny chance for at gøre det bedre og med mere beskyttelse for livet dernede.
Videnskab.dk har henvendt sig til flere af studiets forfattere for at få en kommentar. De er ikke vendt tilbage.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
