DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Hoyer vil være en stor spiller inden for olie- og gasnicher

I 2020 og 2021 er Hoyer Motors blevet valgt til at levere motorer til mere end 20 projekter indenfor tre områder: LPG, tankskibe og FSRU’er. Flere projekter skal gerne komme til i de kommende år.
10. FEB 2022 6.45
Gas
Olie
Research & Development

Trods årtiers erfaring som motorleverandør er Hoyer Motors fortsat en af de nyere aktører inden for olie- og gasindustrien. Branchen på disse områder stiller endnu højere krav en flere andre, da de anvendes på farlige områder. Derfor har motorfabrikanten arbejder på at få foden indenfor og ifølge virksomheden er der kommet et gennembrud.

Således har man de seneste to år leveret motorer til flere LPG-tankskibe samt medium voltage-motorer til havvandsløftepumper på FSRU’er. Hoyer har i alt leveret til mere end 20 skibe og andre projekter i olie- og gasindustrien. Ambitionerne rækker dog endnu videre og virksomheden satser på at blive det foretrukne Ex-motormærke inden for udvalgte olie- og gas- samt marinenicher, oplyser det i en pressemeddelelse.

Nicheområderne er valgt, da virksomheden vurderer, at det er en bedre vej at slå sit navn fast på mindre områder i olie- og gasindustrien for at bevise sit værd inden de mere udfordrende områder bliver udforsket. Det er samme tilgang som virksomheden tidligere har taget på sine kernemarkedet.

– Mange af de erfaringer, færdigheder og kontakter, vi har opnået gennem vores marinevirksomhed, kan anvendes til olie og gas. Selvom vi er en af de nyere aktører i branchen, ser vi det som en fordel, da det giver os mulighed for at udfordre kundernes tilgang til elektromotorer og udvikle innovative løsninger i samarbejde med dem, siger Jonas Løgstrup Hansen, der er Segment Manager for Oil & Gas hos Hoyer Motors.

Vil ind på markedet for offshoreplatforme

I første omgang har Hoyer truffet en strategisk beslutning om at fokusere på  nichesegmenter såsom LNG- og LPG-tankskibe, produkt- og råtankskibe, flydende platforme såsom FSRU’er og FPSO’er og forsyningsskibe. Et mere langtsigtet mål omfatter at kunne tilbyde komplette Ex-løsninger, herunder motorer, frekvensomformere og kabinetter, samt at komme ind på markedet for offshoreplatforme og topside-produktion.

– Jeg er stolt over at se, at 2021 markerede det officielle gennembrud for Hoyer Motors på VLGC-markedet. På grund af overgangen til flydende gas som et mere bæredygtigt alternativ til fossile brændstoffer som kul og brændselsolie oplever vi en hurtig vækst på markedet for LNG- og LPG-tankskibe. Erfaringerne og de erhvervede kompetencer er et skridt på vejen mod nye muligheder i olie- og gasindustrien, siger Henrik Sørensen, der er administrerende direktør i Hoyer Motors.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/hoyer-vil-vaere-en-stor-spiller-inden-for-olie-og-gasnicher

GDPR