DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Hove går tilbage på omsætning og indtjening i første halvår

Hove A/S omsætning falder med over ti mio. kr. og overskuddet med knap tre mio. kr. 
29. AUG 2024 11.50
Erhverv
Økonomi

Efter et rigtig godt 2023, hvor Hove, som bl.a. udvikler og producerer smøringsteknologi til vindmøller og andet tungt maskineri, se på et 2024, som indtil nu ikke har leveret på samme niveau. Det viser selskabets halvårsregnskab, som er blevet fremlagt torsdag.

I første halvår kan hove således konstatere en omsætningsnedgang på ca. ti pct. sammenlignet med samme periode sidste år, med en omsætning på 86 mio. i H1 2024 mod 96 mio. i H1 2023. Det er bl.a. udfordringer på det brasilianske marked, som følge af lokale told- og skatteregler, som udfordrer Hove, som derfor har opsagt et samarbejde med en lokal general manager og i stedet hyret et brasiliansk konsulentfirma til at håndtere økonomi og yde juridisk rådgivning i landet.

"Omsætningsnedgangen skyldes primært et fald i salget af smøremidler. Ledelsen mener dog, at dette fald i salget af smøremidler er et midlertidigt timingproblem, da der ikke er tegn på, at kunderne henter smøremidler fra alternative leverandører," lyder det i en kommentar i regnskabet fra Hans Christian Hansen, som er CEO i Hove. 

Både ebitda og bundlinjen gik også tilbage i første halvår. ebitda for H1 2024 faldt sammenlignet med samme periode sidste år fra DKK 13,5 millioner i H1 2023 til DKK 7,6 millioner i H1 2024. Mens resultatet på bundlinjen endte på 4,8 mio. kr. mod 7,6 mio. kr. sidste år. 

Hove foregreb resultaterne fra halvårsregnskabet allerede i sidste uge, hvor man nedjusterede forventningerne til året fra en omsætning på 160-175 mio. kr. (tidligere udmeldt omsætning 185-215 mio. kr.) og ebitda på 12-16 mio. kr. (tidligere udmeldt ebitda 17-23 mio. kr.),

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/hove-gaar-tilbage-paa-omsaetning-og-indtjening-i-foerste-halvaar

GDPR