Amagerværket i København får nu en af verdens mest prestigefyldte designpriser, German Design Award. Prisen tildeles Hofor som bygherre på Amagerværkets blok 4. Prisen bliver overrakt ved en ceremoni i dag i Frankfurt, oplyser Hofor i en meddelelse.
Hofor har vundet guld i kategorien Excellent Architecture. I en pressemeddelelse noterer German Design Award bl.a. følgende om årsagen til prisen:
- HOFOR synliggør bredt med en usædvanlig facadebeklædning til sit kraftvarmeværk. Lodret arra
ngerede træstammer skaber en seks meter dyb gardinstruktur, der omgiver hele bygningen, som med sin skulpturelle æstetik giver indtryk af en tæt skov og dermed refererer til brugen af træflis som biomasse. Dette er allerede imponerende om dagen og især atmosfærisk om natten, da strukturen desuden er oplyst af et fascinerende gulligt lys,” lyder det fra juryens udtalelse.
Hos Hofor glæder man sig over prisen.
- ”Vi er stolte af, at det også bliver bemærket uden for landets grænser, at designet af Blok 4 kan noget helt særligt. Moderne arkitektur er særlig spændende, når den rækker ud over den rene æstetik, og som i dette tilfælde på smukkeste vis på samme tid formidler den proces, der foregår inde i værket, og de ambitiøse planer om at gøre København CO2-neutral så hurtigt som muligt, siger bestyrelsesformand i HOFOR, Susanne Juhl.
Det er den danske arkitektvirksomhed Gottlieb Paludan Architects, der har udformet bygningen og facaden, og det er den engelske lysdesignvirksomhed Speirs Major, der har skabt belysningen på facaden. German Design Council står bag prisen, der blev indstiftet helt tilbage i 1953. Mere end 4.200 virksomheder fra 60 forskellige lande deltager i konkurrencen.
Foto: Hofor
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.