DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Illustration af Fjenneslev Solcellepark set i vestlig retning fra motorvejsbroen på Brohusevej ved Fjenneslev, nær Sorø på Sjælland.
Hofor

Hofor igangsætter byggeri af stor solcellepark ved Sorø

Ny solcellepark langs Vestmotorvejen ved Sorø skal levere grøn strøm til over 50.000 husstande  
6. OKT 2025 10.16
Plan & Byg
Solceller

Hofor går nu i gang med at opføre Fjenneslev Solcellepark ved Sorø. Parken vil kunne forsyne 51.000 husstande med grøn strøm, oplyser forsyningsselskabet i en meddelelse.

Solcelleparken opføres på 255 hektar nord for Vestmotorvejen på jord ejet af Stiftelsen Sorø Akademi. Sorø Kommune har givet byggetilladelse, og Københavns Kommune, som er medejer af Hofor, har godkendt projektet. Opsætningen af solpaneler begynder ved årsskiftet.

- Som landets største forsyningsselskab ønsker Hofor at bidrage aktivt til den grønne omstilling ved blandt andet at opføre solcelleparker og vindmølleparker i Danmark. Vi bygger vind- og solparker, hvor borgere, erhvervsliv og myndigheder støtter op om projekterne, og det har vi i høj grad oplevet med Fjenneslev Solcellepark. Stiftelsen Sorø Akademi har været en stærk lokal drivkraft i udviklingen af projektet, siger Susanne Juhl, der er bestyrelsesformand i Hofor.

Parken får randbeplantning af op til 4,5 meter høje buske og skal anlægges med vilde blomster og græs mellem panelerne. Får skal afgræsse området, og faunapassager skal sikre, at større dyr kan færdes frit gennem området.

Hofor forventer, at solcelleparken begynder at levere strøm fra årsskiftet 2026/2027.

amp 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/hofor-igangsaetter-byggeri-af-stor-solcellepark-ved-soroe

GDPR