
New Power Partners, der har hjemme i Horsens, har annonceret, at de skal hjælpe Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Hofor med at udvikle og realisere de to havvindmølleparker Nordre Flint og Aflandshage.
Sammen med Lautec Group og Blue Power Partners skal New Power Partners arbejde med rådgivning, udbud, servicebase m.v. efter en udbudsproces.
- Vi er ekstremt spændt på at blive en del af dette vigtige projekt og at få tildelt et så stort ansvar, fortæller Tonni Bager fra New Power Partners.
Hofor har arbejdet på de to offshore projekter siden 2011 og fik i 2019 tilladelse fra Energistyrelsen til at undersøge, om de to vindmølleprojekter kan etableres. Forundersøgelserne blev afsluttet i december 2020 med en Miljøkonsekvensrapport indsendt til Energistyrelsen.
Hofor forventer, at der i foråret/sommeren 2021 vil blive afholdt offentlig høring af undersøgelserne og resultaterne.
Nordre Flint skal ligge 12 km øst for København og forventes at have en effekt på op til 160 MW. Aflandshage skal ligge 10 km fra Amagers sydspids og forventes at have en effekt på op til 250 MW. De to parker kommer altså til at have en samlet effekt på 410 MW, og Hofor ønsker at have projekterne realiseret senest i 2025.
Hvis der opstilles møller i Øresund forventes 20 pct. af vindmøllerne at blive udbudt til lokale borgere og andre interesserede.
- Flere Epinions-undersøgelser viser, at københavnerne bakker op om byens klimamål og gerne ser, at der opstilles flere vindmøller blandt andet i Øresund. Ligesom der er stor interesse for medejerskab til de lokale møller. Vi håber, det viser sig muligt at opføre endnu et grønt vartegn ved København, som både kan producere grøn strøm til omkring 300.000 danske familier og tage i mod udenlandske besøgende ved indflyvningen til København, sagde Jan Kauffmann, direktør for Økonomi & Forretning i Hofor i forbindelse med Energistyrelsens tilladelse til at sætte gang i forundersøgelserne.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.