
HOFOR er gået i gang med at bygge en stor varmepumpe i Sundkrogsgade i Nordhavn, som skal levere elbaseret fjernvarme til hovedstaden. Det oplyser HOFOR A/S i en pressemeddelelse.
Varmepumpen bliver bygget ind i en energicentral, der allerede rummer et fjernkølingsanlæg og en spildevandspumpestation. Anlægget skal udnytte varmeenergi fra havvandet i Kalkbrænderiløbet og bruge strøm til at hæve temperaturen, så varmen kan sendes ud i fjernvarmenettet.
- Varmepumpen i Sundkrogsgade er det næste konkrete skridt i HOFORs plan, der skal sikre, at vi bruger mere strøm og mindre biomasse til at lave fjernvarme. Store varmepumper som denne – og den anden, som vi lige nu er i gang med at installere i Herjedalgade på Amager – giver os mulighed for i langt højere grad at udnytte strøm fra vindmøller og solceller til at producere hovedstadens fjernvarme, siger John Halkjær Christensen, der er områdechef for Fjernvarme i HOFOR.
Den kommende varmepumpe får en effekt på 24 MW og skal kunne levere varme og varmt vand til omkring 12.500 typiske københavnerlejligheder. Dermed bliver den den næststørste varmepumpe i hovedstadsområdet efter HOFORs kommende anlæg på Amager med en effekt på 29 MW.
Det indledende arbejde omfatter blandt andet etablering af et underjordisk havvandskammer, hvor havvand skal filtreres og pumpes ind i bygningen. Ifølge HOFOR vil især dette arbejde kunne mærkes af naboer og forbipasserende, blandt andet når der skal bankes spuns ned i jorden.
Selve installationen af varmepumpen ventes at begynde i efteråret 2026, og planen er, at anlægget kan levere varme til fjernvarmenettet fra begyndelsen af 2028.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
























