For 33 år siden blev verdens første havvindmøllepark opført i Danmark. Siden har flere vindmøller set dagens lys i Danmark, men det udbud, der er blevet sat i gang torsdag, er af en skala, som hidtil ikke er set i Danmark.

Hele seks GW havvind for havvindmølle parker i Nordsøen, Østersøen og Kattegat er således blevet sat i gang dag. Det er med afstand Danmarkshistoriens største havvind udbud. Til sammenligning er der i dag i Danmark 2,7 GW havvind i drift.

Konkret har Energistyrelsen i dag åbnet udbuddet af seks havvindmølleparker. Udbuddene er i områderne Nordsøen I, Kattegat, Kriegers Flak II og Hesselø. Det sker som opfølgning på den politiske aftale om udbudsrammer fra foråret 2023.

Parkerne skal levere mindst seks GW, og der er som noget nyt frihed til at opstille så meget havvind på de udbudte arealer som muligt. Udnytter markedet friheden til at optimere arealanvendelsen, kan det resultere i etableringen af ti GW havvind eller mere.

- Endelig kan vi trykke på knappen og åbne for Danmarkshistoriens største havvindsudbud. Med møller i hundredvis ruster vi os mod Putins sorte gas, og Danmark er i dag kommet tættere på at blive Europas grønne kraftcenter. Når møllerne snurrer, kan vi dække hele Danmarks strømforbrug med grøn strøm – og vi kan producere brint og grønne brændstoffer til skibe og fly. Det er projekter i den her skala, der kan gøre en stor grøn forskel, for klimaet og for vores sikkerhed, siger klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard (M), i en pressemeddelelse.

Danmarkshistoriens største havvindudbud:

Der udbydes 6 GW med mulighed for overplantning. Det betyder, at der er frihed til at etablere mere end minimumskapaciteten på 6 GW, potentielt 10 GW havvind eller mere.
Danmarks havvindmølleparker har i dag en kapacitet på 2,7 GW.
Det estimeres, at en havvindmøllepark på 1 GW medfører anlægsinvesteringer på ca. 16 mia. DKK.
Der indføres en række adgangskrav, der skal sikre øget bæredygtighed og social ansvarlighed i projekterne.
De 6 GW havvind udbydes uden støtte og med en årlig koncessionsbetaling som betalingsmodel. Det indebærer, at tilbudsgiverne deltager i udbuddene ved at tilbyde en fast årlig koncessionsbetaling til staten over 30 år for retten til at benytte havarealet.
Koncessionsbetalingen kombineres med et statsligt medejerskab på 20 pct., som indebærer, at staten bliver minoritetsejer i hver af de udbudte havvindmølleprojekter.

Staten bliver medejer

Der er blevet lyttet grundigt til markedet forud for udbuddet. Nu er det op til markedet at byde ind og realisere projekterne. Virksomhederne skal nu byde på parkerne med en pris på, hvad de vil betale over 30 år til staten om året.

Vinderen vinder retten til at etablere havvind på arealet. Derudover kommer staten til at have et medejerskab på 20 pct. af de seks kommende havvindmølleparker.

- Vi kan nu give markedet grønt lys til at byde ind og tage del i Danmarks næste store vindeventyr. Det næste kapitel skal nu skrives og udføres af markedet, for det er dem, der skal sparke bolden i mål, Lars Aagaard.

Etablering af havvind i den her skala indebærer meget store investeringer og tusindvis af grønne arbejdspladser. En havvindmøllepark på en GW forventes at kræve anlægsinvesteringer på ca. 16 mia. DKK og ifølge tal fra branchen fra 2020, vil en havvindmøllepark på en GW kræve ca. 9.500 (årsværk).

Nye_Udbud_Eksisterende_20240518 til PM

Illustation: Energistyrelsen

amp

Historisk: Danmarks største havvindudbud nogensinde skudt i gang