FREDERIKSHAVN: Alle byrådsmedlemmer får nu indsigt i de centrale dokumenter omhandlende salget af bygninger på Frederikshavn Havn. Beslutningen blev truffet søndag aften på et ekstraordinært gruppeformandsmøde. Hidtil havde kun en udvalgt kreds haft adgang til materialet, men borgmester Karsten Thomsen (S) har nu imødekommet ønsket om fuld sagsindsigt til alle 29 byrådsmedlemmer. Det sker efter kritik af den hidtidige praksis, som flere mente var udemokratisk. Det skriver TV2 Nord.
- Nu har vi besluttet det, og det er jeg sådan set glad for. Jeg synes, man skal snakke ud fra et oplyst grundlag. Det er sagsindsigt, så man har jo tavshedspligt, men det er vigtigt, at byrådsmedlemmer ved, hvad sagen drejer sig om, siger Karsten Thomsen (S) , der er borgmester i Frederikshavn Kommune.
Dokumenterne, der nu deles med hele byrådet, omfatter blandt andet Frederikshavn Kommunes stævning mod den tidligere havnedirektør, havnens tidligere formand og havnens advokat. Sagsakterne tæller ca. 1.000 sider med juridiske vurderinger, svarskrifter og bilag. Beslutningen vækker tilfredshed hos både SF og Venstre, der længe har efterspurgt indsigt for hele byrådet. De håber, at det nu vil være muligt at få en mere kvalificeret debat og lære af forløbet. Offentligheden får dog ikke adgang til dokumenterne, da sagsindsigten er fortrolig.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.