DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Der er ikke strøm i de bornholmske kabler mandag morgen. (Arkivfoto)
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hele Bornholm står uden strøm mandag morgen

OPDATERET: Strømsvigt ramte hele Bornholm, melder forsyningsselskaber. Et søkabel er ramt af fejl, oplyser Energinet.  
10. OKT 2022 8.55
Energi

Langt de fleste bornholmerne står mandag morgen uden strøm i kontakterne. Det bekræfter både forsyningsselskabet Trefor El-net Øst og det lokale Bornholms Energi og Forsyning (Beof), der har startet sit beredskab op.

- Hele øen er uden strøm, sagde PR- og pressechef ved Trefor Anya Palm kort efter klokken 08.00.

- Vi får en forstyrrelse ind klokken 07.49. Vi sidder hele tiden og overvåger hele elnettet og kan se et knæk i forsyningen. Men vi kan ikke se hvorfor, sagde hun.

Den seneste melding klokken 09.30 lyder, at en tredjedel af Bornholm igen har strøm. Forventningen er, at hele øen ventes at have el igen omkring klokken 12.00. Strømmen vil dog formentlig komme fra det lokale forsyningsselskab, da der er meldinger om fejl på et søkabel. Energinet ejer søkablet, der forsyner Bornholm med el.

- Kablet er stået af, og vi er i gang med at finde fejlen. Vi arbejder hårdt på at finde årsagen, oplyser Energinet kort før klokken 09.30.

Kender ikke årsag

Førsteprioritet mandag er ifølge Trefor at få strømmen tilbage i elnettet på Bornholm. Derefter skal det afklares, hvad der er sket. Mandag morgen er det alt for tidligt at spekulere i, hvad der ligger bag.

- Vi er klar over, at der har været aktivitet omkring Bornholm de seneste uger, så det er vigtigt at sige, at vi ikke ved, hvad der er sket endnu. Men der er ikke grund til spekulationer, det er sandsynligvis et almindeligt strømnedbrud, lød det fra Anya Palm ved 08.30-tiden.

Trefor Elnet Øst ejer elnettet på Bornholm. Lokalt hjælper Beof med at få strømmen tilbage. Her tog man sine forholdsregler fra morgenstunden.

- Vi er i gang med at starte vores beredskab op, så vi er klar, hvis det bliver nødvendigt, sagde Klaus Vesløv, der står for kommunikationen ved Beof.

Den lokale indsats fik strøm tilbage i dele af det centrale Rønne ved 08.30-tiden.

I takt med at der produceres el på øen, bliver strømmen sendt ud til de bornholmske husstande, oplyser Trefor.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/hele-bornholm-staar-uden-stroem-mandag-morgen

GDPR