DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
En vindmøllepark som Horns Rev 2, der ses på billedet, kan have betydning for, hvor meget det blæser i Esbjerg. Det vurderer forskere ifølge Jyllands-Posten. (Arkivfoto)
Henning Bagger, Ritzau Scanpix

Havvindmøller kan påvirke vejret helt ind på land

Forskning viser, at havvindmøller kan reducere vinden på land, nogle steder.  
9. MAJ 2022 8.57
Offshore
Research & Development

Selv om havvindmølleparker er langt ude på havet, kan de få betydning for vejret inde på land. Det peger forskning fra Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI på, skriver Jyllands-Posten. Ifølge forskerne påvirker vindmølleparker vindens hastighed, nedbøren og temperaturen.

Til Jyllands-Posten fortæller professor Eigil Kaas fra Nationalt Center for Klimaforskning, at han er stærk tilhænger af vindmøller, men at det er vigtigt at undersøge påvirkningen.

- Og når der sker en voldsom udbygning med vindmøller i både Nordsøen og Østersøen, kan det påvirke vejret flere tusinde km væk. Præcis hvor meget ved vi endnu ikke, siger han.

DMI's udlægning af forskningen bliver også bakket op af Jana Fischereit, som forsker på DTU Vindenergi. Forskerne vurderer, at vindmølleparkerne Horns Rev 1, 2 og 3 - under de rette vindforhold - kan have reduceret vinden i Esbjerg-området med muligvis op til 10 pct. Det er i et område, hvor den kraftige vestenvind er dominerende.

Ændrer ikke umiddelbart danske havvindplaner

Studier fra USA peger også på, at orkanen Harvey, der ramte landet i 2017, kunne have været mindre kraftig, hvis der havde været vindmøller i Den Mexicanske Golf.

Eigil Kaas siger til Jyllands-Posten, at der endnu ikke er fuld enighed om effekten på tværs af studierne. Det skyldes formentligt, at metoderne stadig er under udvikling, vurderer han over for avisen.

Forskerne fra Danmark samarbejder med forskere fra Holland. Man vil senere også involvere eksperter fra Irland og Island, skriver Jyllands-Posten.

Påvirkningen af vejret ændrer ikke umiddelbart ved Danmarks planer om at bygge flere havvindmøller. Det siger klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S), i en kommentar til Jyllands-Posten. Regeringen har ambitioner om flere havvindmøller, men følger forskningen, så man i rette tid kan forhindre negative effekter af vindmøllerne.


Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/havvindmoeller-kan-paavirke-vejret-helt-ind-paa-land

GDPR