
Et kraftigt gasudslip på den ny genåbnende gasplatform Tyra Øst i Nordsøen, bliver vurderet af Havarikommissionen, som "en større ulykke". I 20 minutter strømmede naturgas ud under højt tryk uden, at det automatiske nødstop blev aktiveret. To teknikere blev sendt ud for at undersøge lækagen uden personlige gasdetektorer, på trods af at selskabets retningslinjer kræver det i den slags situationer.
I følge Havarikommissionens rapport var der risiko for dødelige forbrændinger og alvorlige materielle skader, hvis gassen var blevet antændt. Kommissionen anbefaler en række anbefalinger, bl.a. redesign af ventil, lavere tærskelværdier og obligatorisk brug af gasdetektorer i procesområder. Det skriver JydskeVestkysten, som på det seneste har fortalt en række historier om problemfyldte arbejdsforhold på platforme på Nordsøen.
Hændelsen fandt sted den 10. november sidste år, få måneder efter at platformen var genopbygget for over 20 mia. kr. En prøveudtagningsprobe bristede under tryksætning, og 212 kilo gas blev udledt. Gasdetektorerne var indstillet med for høje tærskelværdier, hvilket forhindrede automatisk nødstop. TotalEnergies, der er operatør på Tyra Øst og står for næsten al dansk gasproduktion, har udtalt sig skriftligt:
- Sikkerhed er og vil forblive vores højeste prioritet. Vi har meget få alvorlige gasudslip på vores installationer, men et tilfælde, er et tilfælde for meget. Selvom hændelsen ikke medførte personskade, tager vi den meget alvorligt og fortsætter vores arbejde med beredskabstræning og sikring af en stærk sikkerhedskultur – både på Tyra og i resten af vores offshore-aktiviteter, siger Louise Koldig, der er sikkerheds- og miljøchef i TotalEnergies Danmark.
Siden ulykken er det fejlramte udstyr blevet udskiftet, procedurer justeret og nye træningsforløb indført. TotalEnergies oplyser, at brug af gasdetektorer allerede er et krav, afhængigt af risikovurderingen, og at man løbende sikrer efterlevelse gennem træning og opfølgning.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.