DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Grønt brintsamarbejde mellem Danmark og Tyskland skudt i gang

Det første German-Danish Green Hydrogen Forum blev afholdt mandag i Berlin og skød længeventet samarbejde igang.
27. MAR 2025 13.01

Danmark og Tyskland har officielt taget hul på et ambitiøst samarbejde om grøn brint, der skal fremme etableringen af et fælles brintmarked og styrke den grønne omstilling i begge lande.

Det skete mandag ved det første German-Danish Green Hydrogen Forum i Berlin, hvor mere end 120 repræsentanter fra myndigheder og virksomheder deltog.

Danmark har allerede vedtaget en politisk aftale om etablering af et brintrør til Tyskland med forventet drift i 2030.

Men for at projektet kan realiseres, skal danske producenter allerede næste år forpligte sig til at booke kapacitet i røret – og det kræver kontrakter med tyske aftagere.

Ifølge Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, er der to centrale forudsætninger for at sikre fremdrift:

- Den ene er stabilitet i rammevilkårene, fordi investeringer i brintinfrastruktur er langsigtede. Den anden er, at vi skal finde en måde at håndtere prisforskelle på – ellers kommer vi ikke i gang, siger han.

Mens produktionen af brint er teknisk mulig, er den kommercielle side fortsat en udfordring.

Ifølge Hans Wicks, direktør for Dansk Industri i Tyskland, er efterspørgselssiden endnu ikke stærk nok:

- Det må ikke kun være én eller to store spillere, der efterspørger brinten. Vi har brug for, at hele industrien ser potentialet, siger han og opfordrer danske virksomheder til at positionere sig aktivt på det tyske marked.
Et fælles mål kræver fælles handling

Eventet i Berlin markerede et konkret startskud, og ifølge Andreas Wenzel, CEO for German-Danish Chamber of Commerce, er arbejdet allerede i gang:

- Det er ikke længere bare hensigtserklæringer. Der bliver bygget. Det sker i Schleswig-Holstein. Det sker i Danmark. Nu handler det om fuld dedikation.

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/groent-brintsamarbejde-mellem-danmark-og-tyskland-skudt-i-gang

GDPR