DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Grenaa Havn kører fremover 100 pct. på grøn strøm

Den østjyske havn har indgået en leverendøraftale med NRGi om leverance af 100 pct. grøn strøm til havnen.
10. DEC 2021 12.52
Havne

Grenaa Havn har ambitioner om at gøre sig som en vigtig havn inden for havvind og dermed være med til at være en del af den grønne omstilling. Nu er havnen selv med til at øge efterspørgslen på den grønne strøm.

Havnen har fredag indgået en aftale med NRGI, således at havnen fremover får leveret 100 pct. danskproduceret og klimavenlig strøm fra vedvarende energikilder til at drive aktiviteterne på havnen. 

- Verden er i forandring og Grenaa Havn er med. Det er både vores ønske og forpligtelse at medvirke til at skabe grøn vækst og fremme at bæredygtighed gennemsyrer alt, hvor det er muligt– internt som eksternt. Derfor er vi glade for at kunne indgå en aftale med NRGi, der deler vores ambitioner for en grønnere verden, forklarer Henrik Carstensen, der er CEO hos Grenaa Havn.

Aftalen, der er indgået, er af ti års varighed, hvor NRGi indledningsvist servicerer havnen med grøn strøm fra NRGi’s egne vindmøller ved Tagmarken i Thisted.

På sigt vil aftalen dog også føre nye vedvarende energikilder med sig, oplyser Jakob Bundgaard, der er direktør hos NRGi Renewables.

- Ambitionen er, at Grenaa Havn medvirker til realiseringen af et kommende projekt ved at indgå en tiårig PPA (fastpris aftale). Aftalen giver sikkerhed om elafregningen på et projekt, der vil blive etableret uden støtte, og som i sidste ende vil bidrage med mere grøn strøm i det østjyske elnet til gavn for os alle, siger Jakob Bundgaard.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/grenaa-havn-koerer-fremover-100-pct-paa-groen-stroem

GDPR