
Greenpeace har i denne uge markeret TotalEnergies’ 101-års fødselsdag med en demonstration foran selskabets danske hovedkontor i Esbjerg. Aktivisterne ankom med fødselsdagssang og en symbolsk gave: et verdenskort, der viser områder ramt af skovbrande og oversvømmelser i 2023. Det skriver Greenpeace.
– Med kortet ville vi minde TotalEnergies om deres ansvar for det klimaforstærkede ekstreme vejr, vi oplever i hele verden, og som har gigantiske omkostninger for både mennesker, natur og biodiversitet,
siger Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder hos Greenpeace Danmark.
Ifølge Greenpeace står TotalEnergies for 80-90 pct. af olie- og gasproduktionen i den danske del af Nordsøen og planlægger at øge produktionen globalt i de kommende år. Organisationen fremhæver, at selskabet fortsat henter 95 pct. af sin energiproduktion fra fossile brændsler – trods løfter om CO?-neutralitet i 2050.
Greenpeace henviser desuden til, at TotalEnergies i mere end 50 år har været bekendt med de klimamæssige konsekvenser af sin forretningsmodel, men i stedet har modarbejdet videnskaben og fortsat investeringerne i olie og gas. I pressemeddelelsen opfordrer organisationen den danske regering til at forbyde nye olie- og gasprojekter og få selskaber som TotalEnergies til at bidrage økonomisk til klimaskaderne.
TotalEnergies har tidligere fortalt til DOI.dk, at de ikke havde nogen kommentarer til besøget eller gaven fra Greenpeace.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.