Forskere fra fem forskningsprojekter skal nu teste og demonstrere løsninger til at producere, dele og lage energi. Det sker i den grønne industripark GreenLab Skive sammen med DTU og øvrige danske universiteter, hvor forskerne kan teste deres teorier i stor skala. Det skal være med til at løse nogle af de klimaudfordringer, som Danmark og verden står over for, lyder det i en pressemeddelelse fra DTU.
Midlerne stammer fra en donation på 20 mio. kr., som Villum Fonden bevilligede i 2021 til at sætte skub på en ny national forsknings- og demonstrationsplatform, der bliver ledet af GreenLab og DTU. Forskningsprojekterne udgør tredje runde af donationen – og der er nu i alt 12 forskningsprojekter i gang i forskningsparken.
- De nye projekter beskæftiger sig overordnet med to forskellige ting: At gentænke den måde energi bliver produceret, delt og lagret – både i industriparker og i samfundet generelt – og at optimere den måde, man udvikler grønne industriparker som GreenLab. Begge dele er vigtige, hvis vi skal finde nye veje i den grønne omstilling, siger Thomas Hagelund Helsgaun, COO, GreenLab.
I GreenLab arbejdes der med såkaldt missionsdrevet forskning. Det betyder, at man giver sig i kast med nogle af samfundets vigtigste og mest komplekse problemstillinger, der kræver innovative løsninger. Fokus er på nye energisystemer, cirkulær økonomi og hvordan vi driver industri på den mest bæredygtige måde.
- Med samarbejdet får DTU’s forskere og studerende ikke alene unikke muligheder for at udføre projekter med stor videnskabelig kvalitet. De kan også teste, optimere og demonstrere innovative løsninger i en skala, der kan fungere som direkte inspiration til implementeringen af fremtidens energisystemer, siger DTU’s rektor Anders Bjarklev.
Fire af de nye projekter udspringer fra DTU og det sidste kommer fra Aalborg Universitet.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.