SKIVE: I 2022 kommer der endnu flere kunder og fabrikker til GreenLab Skive, og det kræver investering i udbygningen af den grønne industriparks interne energiinfrastruktur - SymbiosisNettet.
Derfor har en del af ejerkredsen bag GreenLab Skive indskudt 100 mio. kr. som skal realisere udbygningen af SymbiosisNettet, og sikre at den grønne industripark fortsat er et attraktivt sted at placere en grøn virksomhed. GreenLab forventes nemlig at skulle imødekomme en stigende efterspørgsel – både i PtX opskalering og fra nye fabrikker.
Norlys for hovedparten af investeringen. Investeringen skal understrege, at den grønne dagsorden er central for Norlys, og at GreenLab spiller en vigtig rolle for virksomheden netop her, hvor det er lykkedes at få et offentlig-privat samarbejde til at fungere, lyder det i en pressemeddelelse.
- I Norlys er vi optaget af at bidrage mest muligt til den grønne omstilling – og her spiller ny teknologi og især elektrificering en afgørende rolle. Engagementet i GreenLab er for os en investering i vores fælles fremtid, og vi har store forventninger til de teknologiske og systemiske landvindinger, der kommer til at ske her de kommende år, siger Niels Duedahl, der er CEO i Norlys.
Også Spar Vest Fonden og Klimafonden Skive har skudt penge i den seneste kapitaltilførsel, mens den sidste ejer Skive Kommune glæder sig over støtten fra private.
- I Skive Kommune er vi meget stolte og taknemmelige over den økonomisk opbakning, som ejerkredsen har bidraget med til udvikling af aktiviteterne i GreenLab. Parken er et grønt fyrtårn og blandt andet i kraft af dén, er vi foregangskommune for forskning og uddannelse inden for den grønne omstilling. Vækst i GreenLab er ligeledes lig med vækst i Skive Kommune. Dermed er den nye kapitaltilførsel både positiv for den private og den offentlige del af Green Labs ejerkreds, siger Peder Christian Kirkegaard, borgmester i Skive Kommune.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.