DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Green Power Denmarks nye EU-chef: Rammerne for grøn omstilling kan kun udvikles med 27 partnere i EU

Den grønne erhvervsorganisation har for nyligt ansat ny EU-chef i form af Christian Thomassen. Han ser EU-samarbejdet som en forudsætning for at skabe gode rammer for danske virksomheder i den grønne om stilling.
4. AUG 2023 10.35
EU
Navne

Green Power Denmark er i gang med at opruste deres tilstedeværelse i EU. Det er bl.a. sket med ansættelsen af en ny EU-chef i form af Christian Thomassen, der kommer med erfaring fra Dansk Arbejdsgivergiverforening og den internationale platformtjeneste Bolt. 

- Energipolitik er kommet helt op på europæernes dagsorden efter stigende energipriser. Det har gjort danske og europæiske borgere opmærksom på, at den grønne omstilling er nødvendig for at sikre stabile priser og adgang til energi, siger Christian Thomassen, der er Green Power Denmarks nye EU-chef på Green Power Denmarks hjemmeside.

Nu ser han frem til at kaste sig over europæisk energipolitik og at omsætte sin politiske erfaring til tværpolitisk samarbejde for at fremme Europas grønne omstilling. Et samarbejde han ser som en forudsætning for at skabe gode vilkår for virksomheder i den grønne omstilling.

- For mig er det afgørende, at den grønne omstilling skal gøre samfundet rigere. Den grønne omstilling skal skabe vækst, arbejdspladser og eksport til det europæiske marked og globalt. Dette er kun muligt, hvis rammerne for danske virksomheder forbedres. Disse rammer kan vi kun udvikle sammen med vores 27 partnere i EU, siger Christian Thomassen.

Opruster med flere medarbejdere

Også Christian Thomassen nærmeste leder Ole Rydahl Svensson, der er afdelingschef for Public Affairs, Danmark og EU, ser EU-samarbejdet som vigtigt for den grønne omstilling. Derfor opruster erhvervsorganisationen med to yderligere medarbejdere udover Christian Thomassen. På vej er også en EU-konsulent og en praktikant. 

- Vi styrker tilstedeværelsen i EU af mange grunde. I bund og grund handler det om at komme tættere på det politiske miljø, hvor Europas klima- og energipolitik bliver formet. At være med til at præge beslutningerne i EU er afgørende for Europas grønne omstilling og dermed for Green Power Denmarks medlemmer, siger Ole Rydahl Svensson.

Green Power Denmark håber, at der efter EU-parlamentsvalget næste år, vil komme et nyt hold af EU-politkere, som har en endnu større fokus på den grønne somtilling.

- Vi håber, at det nye hold i Parlamentet og Kommissionen vil sætte endnu mere turbo på den grønne omstilling. For os i Green Power Denmark er det vigtigt, at danske MEP’er prioriterer at blive medlem af de grønne udvalg, primært energiudvalget ITRE og miljøudvalget ENVI. Og så håber vi også på, at Danmark igen får en centralt placeret kommissær med indflydelse, siger Ole Rydahl Svensson.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/green-power-denmarks-nye-eu-chef-rammerne-for-groen-omstilling-kan-kun-udvikles-med-27-partnere-i-eu

GDPR