Green Power Denmark vil fjerne loftet for internationale studerende på grønne områder

Brancheorganisationen glæder sig over, at regeringen lægger op til at øge antallet af internationale studerende. Men der skal mere til at løse udfordringen med arbejdskraft til den grønne sektor, lyder bekymringen.
15. MAR 2023 14.51

Ifølge en analyse fra Green Power Denmark har den grønne sektor behov for 45.000 ekstra fuldtidsansatte i perioden 2023-2030. Derfor er det positivt, at regeringen som led i sit udspil ”Forberedt til fremtiden I” lægger op til at øge antallet af internationale studerende. Men med en potentiel beskæftigelseseffekt på 700 fuldtidsansatte i 2030, som stiger til 3.600 i 2040, er der brug for videre rammer for de danske universiteter, lyder det fra organisationen i en meddelelse.

På trods deres af de positve takter i regeringens udspil, at der dog behov for flere initiativer for at undgå mangle på arbejdskraft til den grønne omstilling. Derfor foreslår Green Power Denmark, at fjerne loftet over internationale studerende på områder, hvor erhvervslivet efterspørger kompetencer. 

- Internationale studerende er en gylden mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, der kan skabe mangeårig værdi for danske virksomheder på det grønne område. Nationer som USA og Kina sætter alt ind på at blive nyt arnested for fremtidens energiteknologi. Det stiller Danmark i skarp global konkurrence om de kommende generationer og deres kompetencer, som er strengt nødvendige for at kunne levere på den grønne omstilling, siger Jan Hylleberg, der er viceadministrerende direktør i Green Power Denmark.

En nylig undersøgelse foretaget for Danmarks Tekniske Universitet peger på, at internationale dimittender er en god forretning for det danske samfund. Ifølge analysen giver en international DTU-dimittend et overskud til den danske stat på 2,9 mio. kr. efter 13 år på arbejdsmarkedet.

Analysen viser desuden, at det er 40 pct. af dimittenderne, som fortsat bidrager til det danske samfund efter den 13-årige periode.

amp

 

Hanstholm Havn
Tilmeld dig nyhedsbrevet