
Green Power Denmark og DI opfordrer den kommende regering til at opdatere Danmarks PtX-strategi og fremlægger samtidig ti anbefalinger til, hvordan indsatsen kan styrkes. Fem af anbefalingerne retter sig mod perioden frem mod 2030, mens fem gælder tiden derefter. Ifølge organisationerne er der behov for at øge tempoet i udviklingen af grøn brint og grønne brændstoffer til blandt andet industri, skibe, fly og forsvar.
Organisationerne peger på, at den nuværende strategi fra 2022 ikke længere matcher den geopolitiske situation, hvor stigende uro påvirker både energipriser og forsyningssikkerhed i Europa. Med anbefalingerne lægger de op til konkrete tiltag, der skal styrke produktion, infrastruktur og efterspørgsel.
- Krisen i Hormuzstrædet viser, at forsyningssikkerheden af brændstoffer i Europa er udfordret. EU's betaling for fossil import er steget med 22 mia. euro på halvanden måned. Afhængigheden er ikke holdbar – hverken sikkerhedspolitisk eller økonomisk. Derfor skal vi investere i grøn brint – produceret ved hjælp af vedvarende energi – og PtX, så vi kan omstille skibe, fly og forsvar og dermed gøre os fri af importerede olieprodukter. Forsvaret skal have sikkerhed for leverancer, og det kan vi skabe gennem danskproduceret PtX, siger Kristian Jensen, der er adm. direktør i Green Power Denmark, i en pressemeddelelse.
Danmark har stærkt udgangspunkt
Ifølge DI er adgang til stabil og konkurrencedygtig energi afgørende for virksomhedernes investeringer. Organisationen fremhæver, at danske og europæiske virksomheder er i konkurrence med blandt andet USA og Kina, og at energivilkår spiller en central rolle for, hvor investeringer placeres.
Green Power Denmark og DI vurderer samtidig, at Danmark har et stærkt udgangspunkt med projekter i drift og en voksende pipeline. Men uden en opdateret strategi risikerer udviklingen at miste fart, mens andre lande rykker hurtigt.
- Vi skal trække investeringer til Danmark ved at tilbyde konkurrencedygtige rammer og førsteklasses infrastruktur. Vores ambition skal styrke brintsamarbejdet med vores nabolande og opbygge en dansk industri af store producenter og aftagere af grønne brændstoffer til skibe, fly og forsvar. Vi kan godt, hvis vi vil og tør, fastslår Troels Ranis.
Den eksisterende politiske aftale sigter mod 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030. Ifølge organisationerne kan deres anbefalinger bidrage til at indfri målet og samtidig danne grundlag for en konkurrencedygtig dansk værdikæde og flere grønne jobs.
10 anbefalinger fra Green Power Denmark og DI
Frem mod 2030 – skab rammerne for danske first-movere:
1. Et styrket dansk-tysk brintsamarbejde
2. Konkurrencedygtige vilkår for dansk brintproduktion
3. PtX-brændstoffer til skibe
4. PtX-brændstoffer til fly
5. Resiliente brændstoffer til forsvaret
Frem mod 2035 – skalering af dansk brint- og PtX-værdikæde:
6. Næste faser infrastruktur til brint og PtX
7. Hurtigere VE-udbygning
8. Tilstrækkelig CO2 og biogas til CCU
9. Styrket dansk brint- og PtX-teknologiudvikling
10. Øget selvforsyning og klimamål skal fremme brint- og PtX-efterspørgsel
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.























