DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Danmark skal se på, hvad man gjorde i krisen i 70'erne og komme stærkere ud af den aktuelle energikrise, mener Kristian Jensen, der er direktør i Green Power Denmark. (arkivfoto.)
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Green Power Denmark i ny kampagne: Energikrise har før givet medvind

Selvom det med energikrisen kan føles som modvind, så sætter Green Power Denmark i en ny kampagne fokus på, at vi faktisk har været her før - i 70’ernes energikrise. Dengang gav krisen medvind til den energitransformation, som Danmark er i gang med.
18. NOV 2022 11.55
Energi
Klima
Politik

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Sådan kan Green Power Denmarks nye kampagne opsummeres. For den akutelle energikrise kan mærkes mange steder, og de høje energipriser, som danskerne har udsigt til hen over vinteren, er hård mod mange familiers og erhvervsdrivendes økonomi.

Men Danmark har stået i en lignende situation før, og den er grundlaget for Danmarks grønne succes i dag. Derfor skal denne krise være udgangspunkt for en ny kickstart, lyder det fra erhvervsorganisationen. 

- Under 70’ernes energikrise, så vi et politisk mod og en opfindsomhed, der lagde grundstenene til den moderne energisektor, som vi kender i dag. I modsætning til dengang har vi i dag allerede løsningerne til at bekæmpe de høje energipriser. Løsningen er nemlig grøn energi, siger Kristian Jensen, der er adm. direktør i Green Power Denmark, i en pressemeddelelse.

For at udbrede det budskab har Green Power Denmark sat gang i en ny landsdækkende kampagne ’I modgang og medvind’, som skal sætte fokus på de mange mennesker, der hver dag trækker i arbejdstøjet for et grønnere og friere Danmark.

- I dag går 73.000 danskere på arbejde med det mål at skabe et energisystem, der gør Danmark fri af kul og gas, fri af Putin og fri af høje energipriser, siger Kristian Jensen og fortsætter: 

- Lige nu er der modvind. Energikrisen har ramt os alle hårdt, men vi skal lade os inspirere af de muligheder, som krisen i 70’ernes også åbnede op for. Det har bragt os langt i den grønne omstilling, men vi skal længere endnu. Vi skal blive mere uafhængige, mere fleksible og udbygge mere billig grøn strøm. Energisektoren vil fremtidssikre Danmark - i modgang og medvind, fastslår Kristian Jensen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/green-power-denmark-i-ny-kampagne-energikrise-har-foer-givet-medvind

GDPR